02464 Kunstig Intelligens og Menneskelig Kognition
2024/2025
Overordnede kursusmål
Mange af de opgaver som Kunstig Intelligens søger at løse kan
udføres af mennesker. Eksempler på disse opgaver er
billedgenkendelse, taleforståelse, motorisk kontrol og forudsigelse
af menneskelig adfærd. Selvom opgaverne som mennesker og maskiner
søger at løse kan synes næsten ens kan de være forskellige i form
af deres mål, træningsdata og tilgængelig processeringskraft. De
underliggende beregninger og algoritmer anvendt i kunstig
intelligens kan også være meget forskellige fra de som er
implementeret i den menneskelige hjerne.
Dette kursus præsentere elementer af kognitionsvidenskab og
neurovidenskab i et datavidenskabeligt perspektiv, som illustrerer
hvordan den menneskelige hjerne processerer information og
interagerer med omverdenen.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive ligheder og forskelle mellem menneskelig og kunstig
intelligens
- Designe og udføre mindre kognitionsvidenskabelige eksperimenter
ved hjælp af fysiologiske og/eller adfærdsmålinger
- Analysere neurale modeller af visuel perception
- Beskrive prototype og eksemplar baserede modeller af hvordan
mennesker og kunstig intelligens klassificerer genstande i
generelle kategorier (begreber)
- Anvende Bayesianske modeller til at forstå menneskelig visuel
perception
- Beskrive kvantitative modeller of motorisk kontrol (f. eks.
interne modeller og Bayesiansk inferens), samt hvordan disse kan
forklare kognitive fænomener
- Beskrive mekanismer i menneskelig social kognition
- Beskrive begreber indenfor kropslig kognition samt hvorledes
disse er relevante for kunstig intelligens
- Anvende metoder fra kunstig intelligens på data fra
eksperimenter i social kognition
Kursusindhold
Gennem forelæsninger og øvelser introducerer kurset elementer fra
kognitionsvidenskab i relation til kunstig intelligens. De
studerende vil få praktisk erfaring med eksperimentelle metoder
indenfor kognitionsvidenskab og modeller af menneskelig adfærd.
Sidst opdateret
10. september, 2024