42417 Simulering i operations management
2020/2021
Grundet COVID-19 afholdes juni
2021-versionen af 42417 som et hybridforløb. Dette betyder, at
forelæsningerne holdes på DTU Campus, men også streames virtuelt.
Det forventes at en stor del af de studerende vil få adgang til
fysisk at følge undervisningsaktiviteterne på campus.
Den skriftlige eksamen afholdes online, så alle studerende kan
deltage uanset deres geografiske placering. Den skriftlige eksamen
forventes afholdt mandag 14. juni kl. 10.00 - 12.00.
Overordnede kursusmål
Simulering er et vigtigt dynamisk værktøj i forbindelse med design
og optimering inden for operations management. Kursusmålet er
derfor at lære og forstå simuleringens fordele, muligheder og
begrænsninger. Kurset vil sætte de studerende i stand til at
designe, implementere og anvende diskrete event-baserede
simuleringsmodeller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare konceptet diskret event-baseret simulation
- Planlægge et simuleringsprojekt til analyse af et produktions-
eller servicesystems performance og herunder formulere nøgletal der
er relevante for analysen
- Designe en diskret event-baseret simuleringsmodel
- Implementere den opstillede simuleringsmodel
- Verificere og validere den implementerede simuleringsmodel
- Analysere foreliggende datamateriale med henblik på at
identificere og anvende relevante statistiske fordelinger til
håndtering af stokastik i en simulering
- Planlægge et simuleringseksperiment og herunder opstille
velvalgte scenarier til analyse af det betragtede system
- Gennemføre et simuleringseksperiment og analysere og vurdere
resultaterne heraf
- Anbefale mulige relevante forbedringer af det betragtede system
og implementere disse i simuleringsmodellen samt vurdere effekten
af de anbefalede forbedringer
- Præsentere det gennemførte simuleringsprojekt og diskutere de
opnåede resultater i en kortfattet skriftlig rapport
Kursusindhold
Kurset fokuserer på at indlære de studerende at designe, bygge og
anvende diskret event-baserede simulationsmodeller til analyse af
problemstillinger inden for operations management. Ud fra en række
konkrete eksempler på komplekse planlægningsproblemer diskuteres,
hvordan simulation kan bibringe viden om det pågældende systems
performance i en driftssituation. De studerende indlærer at
analysere komplekse systemer inden for operations management og
lærer blandt andet at opstille relevante key performance
indikatorer.
De studerende indføres i et diskret event-baseret simuleringssprog
gennem en række mindre opgaver og oversigtsforelæsninger. Herefter
gennemfører de studerende et større case studie, hvor en konkret
opgave løses i grupper af to studerende. For case-studiet
udarbejdes en individuel skriftlig rapport, der afleveres ved
kursets afslutning.
Litteraturhenvisninger
Noter
Sidst opdateret
03. maj, 2021