42879 Beslutningsstøtte og strategisk vurdering

2025/2026

Kursusinformation
Decision Support and Strategic Assessment
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
E2B (tors 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger samt løbende øvelser og projektarbejde.
13-uger
E2B
Skriftlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Multiple choice test (tæller 50% af den samlede karakter), samt individualiseret gruppeprojekt (tæller 50% af den samlede karakter). Både multiple choice test og projektopgaven skal bestås.
Skriftlig eksamen: 3 timer
Multiple choice
Alle hjælpemidler - uden adgang til internettet
7-trins skala , ekstern censur
42016/12772/42189/42576
Michael Bruhn Barfod , Lyngby Campus, Bygning 358, Tlf. (+45) 4525 1540 , mbba@dtu.dk
Julien Xavier Daubanes , Lyngby Campus, Bygning 424 , jxada@dtu.dk
42 Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Det overordnede formål er at give deltagerne en teoretisk såvel som praktisk forståelse af avanceret beslutningsstøtte, bestående af cost-benefit analyse, risikoanalyse samt strategiske analyser vha. multi-kriterie beslutningsanalyse.
Hovedformålet vil være, at den studerende kan modellere og opbygge et funktionelt og informativt beslutningsstøttesystem for et specifikt vurderingsprojekt med særlig vægt på de strategiske effekter såvel som de involverede usikkerheder. Modelleringstilgangen vil anvende de førnævnte cost-benefit analyse, risikoanalyse samt multi-kriterie beslutningsanalyse til at designe og opsætte et rammesystem for beslutningsstøtte.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forstå det økonomiske grundlag for en cost-benefit analyse
  • Vurdere et projekts intertemporale påvirkninger gennem diskontering og de sociale omkostninger ved kulstof
  • Implementere og udføre en samfundsorienteret cost-benefit analyse på et større investeringsprojekt
  • Implementere og udføre en risikoanalyse ved hjælp af Monte Carlo simulering
  • Identificere supplerende kriterier til en strategisk analyse ud fra beslutningstager samt interessenters perspektiv
  • Identificere, organisere og vurdere tilgængeligt datamateriale ud fra såvel en kvantitativ tilgang som en kvalitativ tilgang
  • Anvende pricipper for multi-kriterie beslutningsanalyse til at vurdere de strategiske effekter af et beslutningsproblem
  • Implementere og redegøre for metodegrundlaget for en sammensat analyse baseret på cost-benefit-analyse, risiko-, og gennemførlighedsvurdering samt multi-kriterie beslutningsanalyse
  • Designe et omfattende beslutningsstøttesystem samt anvende det på et større investeringsproblem
  • Formidle de valgte løsningsmetoder og udførte analyser for et givent problemområde igennem en teknisk rapport
Kursusindhold
Kurset omhandler den basale teori samt metodegrundlag med hensyn til vurdering/evaluering af større investeringsprojekter. Der tages udgangspunkt i infrastrukturprojekter, men de anvendte metoder er generelt universelle og et kendskab til transportprojekter er ikke en forudsætning for at kunne følge kurset.

Hovedformålet med kurset vil være at kunne give den bedst mulig beslutningsstøtte ved at anvende cost-benefit analyse (CBA), risikoanalyse, samt strategisk analyse vha. multi-kriterie analyse (MCDA) og kombinere dem til en sammensat analyse for et specifikt investeringsprojekt. Følgende emner vil blive behandlet i forelæsninger og øvelser, hvor det forudsættes at den studerende har basalt kendskab til økonomisk teori:

Samfundsøkonomisk analyse: det teoretiske grundlag for CBA, herunder sociale valgmekanismer, markeds(in)effektivitet, social velfærd og berettigelsen af offentlig handling. De studerende vil blive fortrolige med de teoretiske elementer i en CBA både i en statisk og i en intertemporal ramme.

Risikoanalyse og usikkerhed: Teori og metode vedrørende usikkerhedsberegninger og såkaldt ”optimism bias”. Herudover lægges der vægt på bestemmelse af usikre elementer/effekter i den økonomiske analyse og hvordan de kan behandles vha. reference class forecasting og Monte Carlo simulering.

Strategisk analyse: Teori og metode vedrørende vurdering af ikke-kvantificerbare effekter, som ofte er af strategisk karakter og kan medvirke til at forbedre beslutningsstøtten. Kursusdeltagerne vil få kendskab til forskellige MCDA vurderingsteknikker, der kan anvendes afhængig af beslutningssituationen, samt viden om, hvordan disse kan kombineres med resultaterne fra risikoanalysen. Målet er at indarbejde forskellige interessenters synspunkter i de endelige anbefalinger.

Kursusdeltagerne vil arbejde med ovennævnte metoder og begreber i grupper. Det forventes, at de studerende vil kunne tydeliggøre/​redegøre for de valgte effekter/kriterier og den resulterende modelløsning i forbindelse med såvel afrapportering som den skriftlige eksamen.

Hovedkursusindholdet vil bestå af forelæsninger og gruppeøvelser inkl. plenumdiskussioner og præsentationer.
Litteraturhenvisninger
Kompendiemateriale, videnskabelige artikler og udvalgte kapitler
Sidst opdateret
15. oktober, 2025