41947 Renoverings- og transformationsdesign

2024/2025

Kun for diplomingeniørstuderende fra Bygningsdesign.
Kursusinformation
Renovation and transformation design
Dansk
5
Diplomingeniør
Obligatorisk kursus (B Eng), Bygningsdesign
Tilvalgskursus (B Eng), Arktisk Byggeri og Infrastruktur
F1A (man 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, øvelser og rapport (case-study) i grupper
13-uger
Bedømmelse af øvelser og rapport(er)
Bedømmelse af 3 individualiserede gruppeøvelse samt en individualiseret grupperapport (case study). Helhedsvurdering.
Alle hjælpemidler - med adgang til internettet
7-trins skala , intern bedømmelse
4194141943419454195112551
Eva B. Møller , Tlf. (+45) 4525 1403 , ebmo@dtu.dk
41 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset giver dig mulighed for at planlægge renovering og transformation af eksisterende bygninger med henblik på at forlænge bygningers levetid og dermed styrke en bæredygtig udvikling.

Når du har fulgt kurset, kan du vurdere eksisterende bygningers tilstand med henblik på at udbedre skader og forbedre anvendelsesmuligheder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive ingeniørens rolle i bygningsrenovering
  • Vurdere muligheder for ombygning og transformation af bygninger med henblik på anden anvendelse
  • Kombinere løsningsmodeller med bæredygtighedsbetragtninger herunder LCA/LCC-beregninger i vurdering af forskellige renoverings- og transformationsmuligheder
  • Analysere en eksisterende bygnings tilstand mht. skader og potentialer
  • Forklare typiske danske bygningsopbygninger fra forskellige tidsaldre samt deres styrker og svagheder
  • Udvælge relevant renoveringsmetodik i forskellige typer renoveringsopgaver
  • Frembringe løsninger til renovering af typiske bygningsdele i klimaskærmen
  • Behandle aktuelle problemstillinger omkring farlige stoffer i eksisterende bygninger som PCB, kviksølv, bly, skimmel etc
Kursusindhold
I kurset vil forskellige typiske danske byggetraditioner gennem tiderne blive præsenteret herunder hvilke styrker og svagheder, der kendetegner disse.

Den studerende vil blive indført i bygningsingeniørens traditionelle bidrag til transformations- og renoveringsprocesser f.eks. gennem kendskab til anvendte materialer og opbygninger. Dette er med henblik på at kunne analysere en eksisterende bygning, både med hensyn til typiske skader og styrker og dermed potentialer for ombygning og transformation. I dette vil der også indgå problemstillinger omkring forskellige typer af farlige stoffer, der er brugt gennem tiden.

På baggrund heraf analyseres forskellige muligheder for renovering, både overordnet og på bygningsdelsniveau.

Ved vurdering af muligheder for renovering og transformation vil der være fokus på optimal ressourceanvendelse, centrale emner vil derfor være:
- Levetid og levetidsforlængelse, ikke blot teknisk men også funktionelt og æstetisk
- Genanvendelse af elementer i byggeriet
- Bidrag til CO2 reduktion samt livscyklusanalyse (LCA) / livscyklusomkostning (LCC) beregninger
- Energibesparelser
- Restbæreevner
Sidst opdateret
02. maj, 2024