Overordnede kursusmål
Kurset giver dig en introduktion til sammenhængen mellem
arkitektur, dagslys, akustik og indeklima gennem kendskab til
fænomenologi-teori indenfor arkitektur og kendskab til
ingeniørdisciplinerne dagslys, akustik og luftkvalitet (kvalitet og
kvantitet).
Når du har fulgt kurset, vil du være i stand til at indgå i dialog
med brugere og arkitekter om indeklimakvalitet i forhold til
akustik, dagslys og ventilation i byggeri; med enkle metoder måle,
modellere og beregne de vigtigste parametre indenfor ovenstående og
bruge disse resultater i designprocesser i de indeledende faser af
en bygningsprojektering.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for fænomenologi-teoriens indhold i relation til
arkitektur
- Redegøre for grundbegreber og vigtigste parametre indenfor
dagslys og akustik (herefter benævnt "indeklima") i
rum
- Beskrive indeklimaoplevelser i rum baseret på iagttagelser
- Foretage enkle målinger af betydende parametre for kvalitet og
kvantitet af indeklima i rum
- Bestemme dagslysforhold og efterklangstid i rum ved brug af
fysiske og digitale modeller og beregning.
- Foretage enklere bygningssimulering af indeklima i forhold til
dagslys luftkvalitet og energiforbrug ved brug af digitale
simileringsværktøjer
- Designe og placere lysåbninger, akustiske absorbenter og
reflektorer i rum til optimering af indeklimaet
- Evaluere og diskutere sammenhæng og afvigelse mellem oplevede,
målte og beregnede indeklimaresultater
- Redegøre for udvalgte, relevante reference-værker med særligt
gode indeklimaegenskaber indenfor arkitekturhistorien
Kursusindhold
Introduktion til arkitekturens fænomenologi-teori. Relationen
mellem lys og lyd som oplevede, målte og beregnede/modellerede
fænomener. Grundlæggende dagslystekniske og akustiske begreber.
Måling af lys og lyd. Viden om dagslys og modellering/beregning af
kvantitet og kvalitet af dagslys i bygninger. Viden om rumakustik
og modellering/beregning af efterklangstid. Viden om
lydabsorberende materialer og beregning af nødvendige absorbenter
til opnåelse af hensigtsmæssig akustik i rum med enkel geometri.
Analytisk problemløsning, gruppearbejde, kommunikation
(rapportskrivning og fremlæggelse).
Sidst opdateret
02. maj, 2025