62908 Mennesker i samspil med teknologi

2023/2024

Kurset vil give de studerende redskaber og kompetencer til at kommunikere bæredygtighed i forhold til brugere og samarbejdspartnere
Kursusinformation
Humans in interaction with technology
Dansk
10
Diplomingeniør
Efterår
Undervisningen i 13 ugers perioden er mandag og tirsdag på Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade 26 eller Tagensvej 86, 2200 København N.
Undervisningen er mandage og tirsdage på Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade 26, eller Tagensvej 86, 2200 København N.
Klasseundervisning, gruppearbejde, færdighedsøvelser, simulationsøvelser, projektarbejde med virksomheder og formidling.
13-uger
Aftales med underviser, Eksamen afholdes på Københavns Professionshøjskole.
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Mundtlig eksamen sker på baggrund af den skriftlige projektopgave, der indgår i bedømmelsen. Re-eksamen finder sted i januar
5 minutters oplæg fra den studerende, 15 minutters eksamination og 5 minutters votering.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
62483 og SU-MF1-U1
62483
01901624206242262423625236245062452624536245462516 , Dokumenteret viden svarende til uddannelsens 1. og 2. semester undervisning i sundhedsvidenskab
Henrik Bechmann
Sickan Løk Olsen (Primær kontaktperson) , silo@kp.dk
Sickan Olsen , silo@kp.dk
Nanna Raunsøe , nara@kp.dk
Christian Bauer , cbau@kp.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
Kurset gives i 13 ugers perioden på Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade 26, 2200 København N.
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Forståelse af samspillet mellem teknologi og mennesker er grundlæggende for diplomingeniøren i sundhedsteknologi. For at kunne forstå dette samspil vil kurset tage udgangspunkt i mennesket og de komplicerede forhold, der påvirker den enkelte og grupper af menneskers interaktion med teknologi. Kurset tager udgangspunkt i følgende områder: psykologi, sociologi, etik, kommunikation, pædagogisk og litteratursøgning.
 
Efter at have gennemført kurset vil den studerende have tilegnet sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer til at gennemføre projektarbejde med formidling af løsningsforslag til virksomheder eller organisationer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Anvende og argumentere for relevante psykologiske faktorer, der påvirker samspillet mellem mennesker og teknologi.
  • Forklare psykologiske strategier til håndtering af menneskers adfærd og psykiske processer (følelser, handlinger og reaktioner) i forbindelse med implementering af teknologier.
  • Anvende og argumentere for sociologiske strukturer, herunder samfund, geografi, kultur og køn, der påvirker mennesker og implementering af teknologier.
  • Argumentere for muligheder og begrænsninger ved at implementere eller udvikle teknologi i sundhedsprofessioners omgivelser.
  • Argumentere for etiske problemstillinger ved implementering og anvendelse af sundhedsteknologi.
  • Argumentere for og udvælge relevant kommunikationsteori i forbindelse med udvikling og implementering af teknologi til forskellige målgrupper.
  • Anvende og udvælge kommunikationsfærdigheder i praksis, herunder interview, mødeledelse samt mundtlig og/eller skriftlig formidling til relevante målgrupper.
  • Argumentere for sundhed og sundhedspædagogiske tiltag i forbindelse med implementering af teknologi til relevante målgrupper, med udgangspunkt i relevante former for læring og læringsstile.
  • Planlægge og udføre projektarbejde og projektledelse i forbindelse med implementering af teknologi i samspil med mennesker, herunder kunne redegøre for rollen for en Diplomingeniør i Sundhedsteknologi.
  • Udvælge og anvende relevante metoder til systematisk litteratursøgning, udvælge og validere relevant litteratur samt kildehenvise efter relevante referencestandarder
Kursusindhold
Psykologi - er det videnskabelige studie af menneskers adfærd og psykiske processer, herunder menneskets måde og evne at reagere og handle på. Psykiske processer er bl.a. baseret på vilje, følelser og tænkning (kognitiv adfærd).

Sociologi - er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet. På dette kursus tages der udgangspunkt i de sociologiske strukturer, der påvirker implementering af teknologi.

Etik - drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Etik er styrende for en del af vores handlinger. Kurset præsenterer forskellige former for etiske overvejelser som sundhedsteknologen møder i praksis.

Kommunikation - Kommunikation kan defineres som den samlede verbale og nonverbale interaktion mellem individer. Kommunikation er bæreren af vores viden og erfaring i mødet med det andet menneske, det kan være patienten, borgeren, sundhedsprofessionelle eller samarbejdspartnere.

Pædagogik - Pædagogik handler i dette kursus om den videnskabelige tilgang i forbindelse med uddannelse og undervisning af mennesker, herunder konsulentroller og redskaber til at målrette undervisning til bestemte målgrupper. Pædagogik handler også om læring, som er patienten eller borgerens egen oplevelse og internalisering af den viden der er formidlet. Pædagogik er også patient- og borgerrettet empowerment. Patientens eller borgerens oplevelse af egen situation og mulighed for at håndtere og agere i egen situation.

Litteratursøgning - Litteratursøgning handler i dette kursus om færdigheder i at søge-og udvælge videnskabelig litteratur. Endvidere præsenteres metoder, der danner grundlag for litteratursøgninger i forskellige databaser, herunder Pubmed, Cinahl og PsyckINFO. Ligeledes gennemgås kriterier for, hvordan kvaliteten af videnskabelig litteratur vurderes.
Litteraturhenvisninger
Litteratur fremgår af DTU Learn for de enkelte lektioner.
Supplerende materiale distribueres i løbet af kurset.
Bemærkninger
Faggruppe: AI, matematik og software
Sundhedsteknologi: 3. semester

Deltagelse i simulationsøvelse og projektarbejde er obligatorisk.
Der forventes aktiv deltagelse i undervisning.
Sidst opdateret
15. september, 2023