Overordnede kursusmål
Kurset giver den studerende færdigheder til at udvikle mindre
IT-systemer med flere parallelle opgaver, der oprettter, anvender
og ændrer data i en database.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- anvende fagterminologi korrekt
- beskrive og forstå begreberne inden for objektorienteret
programmering samt implementeringen af disse i et objektorienteret
programmeringssprog
- designe og fortolke UML-klassediagrammer og relatere dem til
objektorienterede programimplementeringer
- forklare de grundlæggende principper for relationelle databaser
og databasedesign
- anvende simple SQL-konstruktioner til at oprette, forespørge og
modificere en simpel relationel database
- integrere relationelle databaser i objektorienterede
applikationer
- udvikle flertrådede applikationer ved brug af et
objektorienteret programmeringssprog, herunder grundlæggende
kommunikation og synkronisering mellem tråde
- designe og implementere grafiske brugergrænseflader ved hjælp
af hændelsesdrevet programmering
- anvende grundlæggende principper for god
brugergrænsefladedesign og brugervenlighed
- beskrive den brugercentrerede designproces og anvende
grundlæggende evalueringsmetoder
- deltage i faglige og tekniske diskussioner inden for
fagområdet
Kursusindhold
Objektorienteret Programmering:
- Objektorienterede principper: indkapsling, arv, polymorfisme,
abstraktion
- Klassedesign og ansvarsfordeling
- UML-klassediagrammer og objektrelationer
- Introduktion til fejlhåndtering og undtagelser
Databaser:
- Introduktion til relationelle databaser og grundlæggende
databasedesign
- Anvendelse af SQL (CRUD-operationer, simple joins)
- Integration af databaser i objektorienterede applikationer
Samtidighed:
- Introduktion til tråde
- Kommunikation og synkronisering mellem tråde
- Typiske anvendelsesscenarier i applikationsudvikling
Grafiske Brugergrænseflader:
- Udvikling af grafiske brugergrænseflader (GUI)
- Hændelsesdrevet programmering
- Adskillelse af UI-logik og applikationslogik
Brugercentreret Design & Evaluering:
- Introduktion til brugervenlighed og brugeroplevelse (UX)
- Grundlæggende principper for brugergrænsefladedesign
- Brugercentreret designproces
- Introduktion til evalueringsmetoder
Bemærkninger
Sektion for Energiteknologi og computer science
Sundhedsteknologi: 2. semester
Kurset bygger videre på de grundlæggende IT kundskaber den
studerende har tilegnet sig på kursus 62420.
Sidst opdateret
13. februar, 2026