Overordnede kursusmål
Kursets overordnede må er at introducere teori, analyse og
syntesemetoder for signaler og systemer i diskret tid, som anvendes
i moderne akustik og høreforskning. De studerende vil foretage
kvantitative estimater og detaljerede udregninger. Tekniske
anvendelser af metoderne indenfor akustik vil blive behandlet i
Matlab simuleringer og laboratorieøvelser. Studerende vil få
formativt feedback på obligatoriske rapportafleveringer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forklare principperne for sampling af kontinuerte
signaler.
- analysere signaler i frekvensdomænet i en og to dimensioner ved
hjælp af Fourier-transformationen
- analysere, modificere og syntetisere signaler ved hjælp at den
diskrete korttids-Fourier-transformation og andre
filterbank-metoder
- anvende teori for lineær systemer til at simulere
signalbehandling i akustiske systemer
- analysere og karakterisere stokastiske signaler og systemer ved
hjælp af spektral effekttæthed, kohærens og kryds- og
autospektrumanalyse
- designe og udføre impulsresponsmålinger til at karakterisere et
akustisk system
- designe og udføre overføringsfunktionsmålinger til at
karakterisere et akustisk system
- implementere signalbehandlingsalgoritmer og visualisere
resultater i Matlab
Kursusindhold
Som akustikingeniør har man ofte behov for anvende
signalbehandlingsteknikker for at opnå den ønskede funktion i en
teknisk løsning. Dette kursus giver den studerende færdigheder i de
digitale signalbehandlingsmetoder, som er mest relevante indenfor
akustikken. Kurset indeholder følgende emner:
• Sampling i tid og rum
• Fourier-analyse
• Window-teknikker
• Analyse af lineære systemer
• Filtre og filterbanker
• Auto- og kryds-korrelation samt kohærens
• Støj og statistiske momenter
Udover forelæsninger vil kurset indeholde 3 praktiske moduler, som
fokuserer på 1) måling af impulsresponser, 2) binaural
efterklangsreduktion og 3) måling af overføringsfunktion.
Litteraturhenvisninger
J.G. Proakis and D.G. Manolakis: Digital Signal Processing -
Principles, Algorithms and Applications, Prentice Hall
Bemærkninger
E-learning anvendes i form af chat room, diskussionsforum/blog
eller webbaseret værktøjer.
Sidst opdateret
04. maj, 2023