01910 Basismat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører -
Digital Twin
2023/2024
Kun for studerende, der er indskrevet på den
digitale version af B Eng i Maskinteknik.
Overordnede kursusmål
At sætte de studerende i stand til selvstændigt at anvende
fundamentale matematiske værktøjer ved løsning af ingeniørmæssige
problemer, samt at introducere de studerende til de forskellige
arbejdsformer, der kendetegner et videregående studium.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Benytte den algebraiske og den geometriske repræsentation af de
komplekse tal.
- Benytte den komplekse eksponentialfunktion.
- Udføre beregninger med komplekse tal, både i hånden og vha en
computer.
- Benytte polynomier med komplekse koefficienter.
- Udføre beregninger med polynomier både i hånden og vha en
computer.
- Løse simple første og anden ordens differentialligninger.
- Benytte Taylorpolynomier til approksimationer af funktioner af
én variabel.
- Benytte partielle afledede til at karakterisere funktioner af
to variable.
- Benytte matematik til at løse simple ingeniørmæssige
problemstillinger.
- Benytte symbolske software-værktøjer, for tiden Maple, til
løsning og grafisk illustration af matematiske problemer og
løsninger.
Kursusindhold
Komplekse tal, polynomier, differentialligninger af første og anden
orden, partielle afledede, Taylors formel for funktioner i én
variabel.
Sidst opdateret
05. februar, 2024