34052 Ikke-lineær optik

2022/2023

Kursusinformation
Nonlinear optics
Engelsk
10
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
E3 (tirs 8-12, fre 13-17)
Campus Lyngby
Forelæsninger og teoretiske øvelser samt poster præsentationer.
13-uger
E3A
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Afsluttende rapport med mundtlig fremlæggelse (80%), posters (20%)
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
34492
10036/10370.34031/34530
Karsten Rottwitt , Lyngby Campus, Bygning 343, Tlf. (+45) 4525 6384 , karo@dtu.dk
34 Institut for Elektroteknologi og Fotonik
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Ved slutningen af kurset skal den studerende være i stand til at regne på ikke-lineære fænomener i optik. Eksempler vil blive fokuseret på anvendelser indenfor optisk kommunikation, sensorer og lasere.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • relatere den inducerede polarisation i et dielektrikum til et påtrykt elektriske felt og transformere mellem tidsdomænerespons og frekvendomænerespons
  • relatere real del henholdsvis imaginær del af et materiale-respons til et elektrisk felt og analysere disse i forhold til optisk effekter
  • diskutere og anvende susceptibilitetstensorer for relevante optiske materialer på vekselvirkninger mellem elektromagnetiske felter og materialer
  • opstille den ikke lineære bølgeligning hørende til forskellige ikke lineære fænomener såvel i bulk materialer som i optiske bølgeledere
  • beskrive bølgeudbredelse i anisotrope materialer, herunder udlede løsninger til fasematch betingelsen i sådanne materialer
  • designe og analysere ulineære optiske systemer til ikke-lineær frekvenskonvertering
  • skelne mellem Raman henholdsvis Brillouin spredning og beskrive disse fænomener ved hjælp af susceptibilitetstensorer og den tilsvarende inducerede polarisation
  • beskrive det intensitetsafhængige brydningsindeks ved den inducerede polarisation og anvende den tilhørende bølgeligning til at analysere transmission af korte optiske pulser
  • planlægge og gennemføre mindre forskningslignende projekt, samt analysere og præsentere de opnåede resultater i form af postere, mundtlig fremlæggelse og en teknisk artikel
Kursusindhold
I kurset gennemgås relevante materialers egenskaber og vekselvirkning mellem lys og materiale diskuteres. Dette gøres gennem susceptibiliteten af et materiale og en rækkeudvikling af den inducerede polarisation i et givet materiale. Den ikke lineære bølgeligning bliver udledt og anvendt på specifikke eksempler. I løbet af kurset laves 2 postere, en efter ca. 4 uger og en anden efter ca. 9 uger. Af den samlede evaluering udgør disse to postere ca 20 %. De resterende 80 % af kursusevalueringen hidrører dels fra den mundtlige eksamen og dels fra de sidste 4 uger af kurset, hvor deltagerne gennemfører et projektarbejde som afsluttes med en rapport der præsenteres ved den mundtlige eksamen for kurset. Rapporten skal indeholde elementer af undervisningen fra de første 8 uger af kurset.
Litteraturhenvisninger
K. Rottwitt, P Tidemand-Lichtenberg, ”Nonlinear Optics. Principles and Applications, CRC Press, ISBN 9781466565821
Bemærkninger
Dette kursus er egnet som Ph.D. kursus - se også kursus 34492.

Øvrige undervisere:
- Peter Tidemand-Lichtenberg, Campus Risø, Bygning 108, ptli@fotonik.dtu.dk, tlf.: 46 77 45 79Teachers
Sidst opdateret
29. april, 2022