Overordnede kursusmål
Ved slutningen af kurset skal den studerende være i stand til at
analysere og regne på ikke-lineære fænomener i optik. Eksempler vil
blive fokuseret på anvendelser indenfor optisk kommunikation,
sensorer og lasere. Yderligere er det formålet med dette ph.d.
kursus at træne den ph.d. studerende i at give en 45 minutter lang
forelæsning indenfor et emne indeholdende grundlæggende materiale
relateret til ikke-lineær optik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- relatere den inducerede polarisation i et dielektrikum til et
påtrykt elektriske felt og transformere mellem tidsdomænerespons og
frekvendomænerespons
- relatere real del henholdsvis imaginær del af et
materiale-respons til et elektrisk felt og analysere disse i
forhold til optisk effekter
- diskutere og anvende susceptibilitetstensorer for relevante
optiske materialer på vekselvirkninger mellem elektromagnetiske
felter og materialer
- opstille den ikke lineære bølgeligning hørende til forskellige
ikke lineære fænomener såvel i bulk materialer som i optiske
bølgeledere
- beskrive bølgeudbredelse i anisotrope materialer, herunder
udlede løsninger til fasematch betingelsen i sådanne
materialer
- designe og analysere ulineære optiske systemer til ikke-lineær
frekvenskonvertering
- skelne mellem Raman henholdsvis Brillouin spredning og beskrive
disse fænomener ved hjælp af susceptibilitetstensorer og den
tilsvarende inducerede polarisation
- beskrive det intensitetsafhængige brydningsindeks ved den
inducerede polarisation og anvende den tilhørende bølgeligning til
at analysere transmission af korte optiske pulser
- planlægge og gennemføre mindre forskningslignende projekt, samt
analysere og præsentere de opnåede resultater i form af postere,
mundtlig fremlæggelse og en teknisk artikel
- præsentere en forelæsning indenfor emnet ikke-lineær
optik
Kursusindhold
Indholdet af kurset svarere til indholdet af kurset 34052
Ikke-lineær optik. Mere specifikt køres de første 2/3 af kurset
parallelt med 34052 Ikke-lineær optik, hvorimod den ph.d studerende
i den sidste 1/3 af kurset skal give en forelæsning på 45 minutter
indenfor et emne, som den studerende får oplyst mindst 4 uger før
forelæsningen skal gives. Forelæsningen vil indeholde grundlæggende
materiale relateret til ikke-lineær optik og skal holdes for
studerende som deltager i kurset 34052 Ikke-lineær optik. I den
sidste 1/3 af kurset skal den ph.d. studerende også gennemføre et
projekt som de øvrige studerende på kurset 34052 Ikke-lineær optik.
Litteraturhenvisninger
K. Rottwitt, P Tidemand-Lichtenberg, ”Nonlinear Optics. Principles
and Applications, CRC Press, ISBN 9781466565821
Bemærkninger
Øvrige undervisere:
- Peter Tidemand-Lichtenberg, Campus Risø, Bygning 108,
ptli@fotonik.dtu.dk, tlf.: 46 77 45 79
Sidst opdateret
02. maj, 2024