Overordnede kursusmål
At sætte de studerende i stand til at dimensionere og planlægge
fødevareproduktionsanlæg. Specielt fokuseres der på forståelsen og
modellering af samspillet mellem ressourcer (inklusiv råvaren) og
produktion samt processers indflydelse på slutproduktkvaliteten.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende flowdiagramværkstøjer til at opnå et overblik over
masse- og energistrømme i fødevareproduktionsanlæg.
- Analysere et komplekst fødevareproduktionsanlæg og identificere
de basal enhedsoperationer samt andre procestrin.
- Identificere nøgleinteraktioner mellem produktkarakteristika og
procesparametre for at opnå vide om virkningen af processer og
produktkvalitet.
- Identificere kvalitetsparametre og foreslå mulige alternative
processer med henblik på øget bæredygtighed.
- Anvende og vurdere forskellige værktøjer i relation til proces
kontrol og optimering af processen / produktionen.
- Udføre procesberegninger inklusiv økonomiske betragtninger på
investerings- og driftsomkostninger.
- Validere beregninger og antagelser i relation til
fødevareproduktion.
- Dimensionering af udstyr til brug i fødevareindustrien.
- Design og evaluere et fødevareproduktionsanlæg.
- Udarbejde en teknisk rapport baseret på en case relateret til
fødevareindustrien.
- Præsentere og diskutere overvejelser i relation til design af
fødevareproduktionsprocesser mundligt.
Kursusindhold
Kurset har fokus på produktion af både faste- og flydende
fødevarer. I kurset anvendes viden om procesteknologi (masse- og
varmeoverførelse, strømningsmekanik, sammensætning af
enhedsoperationer) ved beregninger, proces simulering,
dimensionering og modellering af fødevareprocesanlæg. Konkret
arbejdes der med projektering af fødevareproduktionssystemer,
afdækning af væsentlige interaktioner mellem fremstillingsprocesser
og produktegenskaber, industriens krav, sammenhænge mellem
operationer i procesudstyr, optimering af processer, og anvendelse
af kvalitetsstyrings. De enkelte emner illustreres med eksempler i
form af opgaver – både praktisk og teoretisk - samt case studier.
Der vil være gæsteforelæsninger og blive arrangeret
virksomhedsbesøg.
Bemærkninger
Kurset henvender sig til studerende, der har gennemført en
bacheloruddannelse, og som her har opnået viden om procesteknik,
enhedsoperationer samt beregninger i relation til strømninger og
varmeoverførsel. I forbindelse med virksomhedsbesøget må påregnes
en hel dag ekskursion.
Sidst opdateret
27. april, 2022