At give de studerende: •indblik i både aktuelle og traditionelle urbane problemstillinger omkring fysiske, økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og miljømæssige forhold. •kendskab til byplanlægningens rammer, virkemidler og aktuelle udfordringer. •øvelse i tværfagligt projektarbejde, herunder udarbejdelse og formidling af helhedsorienterede plan- og løsningsforslag i forhold til konkrete byplanmæssige problemstillinger. •sidst men ikke mindst kan LFB være med til at udbygge og styrke dit personlige netværk inden for byplanverdenen.
Kursusindhold:
Hvert år har et overordnet tema for at afgrænse og målrette studierne og skabe en fælles platform for projektforløbet. Inden for denne ramme arbejder de studerende i tværfagligt sammensatte grupper med en problemstilling.
Tema i 2006: Transform@tion Hvordan fornyer man nedslidte byområder med fysiske, sociale og trafikale problemer? Hvordan arbejder man teoretisk og kreativt med at identificere et områdes udviklingspotentiale? Transformationsdimensionen indebærer forståelsen af byen som et dynamisk felt under konstant forandring - at kunne aflæse og forstå de fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske forandringsprocesser, der påvirker et område og den omgivende by. På årets LFB skal vi arbejde med Ydre Nørrebro som lokalitet. Udfordringen er i et dynamisk perspektiv at udforme nye forslag til områdefornyelsesprojekter. Forslag som henter inspiration i de studerendes forskellige fagligheder, og som evner at kommunikere med de lokale aktører og involverede myndigheder.
Bemærkninger:
Informations møde: 22. maj hos Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 Kbh. K.
Tilmelding skal ske både til DTU´s kursustilmelding og til LFB.
http://www.lfkurser.dk/
Læreanstalternes Fælles byplankursus, Geografisk Institut, Øster Voldgade 10, 1350 København K lfb@geogr.ku.dk telefon: 20630 500
Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Universitet Roskilde Universitets Center Copenhagen Business Schoole Den Kongelige Veterinær- & Landbohøjskole m.fl.