Overordnede kursusmål
At oparbejde en basal og rationel forståelse af vindenergi og at
introducere de væsentlige anvendte fagdiscipliner der indgår.
Derudover udføre beregninger ved hjælp af simple modeller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- redegøre for vindenergis rolle i den danske
energiforsyning
- udføre simple beregninger af Cost of Energy for vindenergi
- benytte basale ingeniørmodeller for vindhastighed og dens
fordeling i tid og rum, herunder bestemme den årlige produktion for
en mølle på en given lokation
- analysere måledata for et vindfelt og fastlægge
middelvindhastighed og turbulensegenskaber
- redegøre for en vindmølles opbygning og baggrunden for den
nuværende gængse tre-bladede mølle
- udføre beregninger af thrust og power for en vindmølle
- bestemme drag og lift for et segment på vingen
- anvende simple bjælkeformler til beregning af snitkræfter og
egenfrekvens
- beskrive og beregne de stivhedsmæssige egenskaber for
kompositmaterialer anvendt i vindmøllevinger
- redegøre for de gængse generatortyper og udføre simple
beregninger for deres virkemåde
- beskrive forskellen mellem AC og DC og den mekanisk-elektriske
kobling mellem rotor og elnet
- design en vindmøllevinge baseret på Glauerts teori for optimal
rotor og test dens ydeevne
Kursusindhold
Cost of Energy, elmarkedets rolle, økonomisk rentabilitet.
Statistisk fordeling af middelvindhastighed, det atmosfæriske
grænselag og hastighedsprofil, turbulens og terrænnets indflydelse
på lokale vindforhold, årlig energiproduktion. Metoder for
vindmåling. Vindmølleteknologiens udvikling, vindmøllens opbygning
og komponenter. 1D momentum teori for flow gennem rotor, maksimal
virkningsgrad, thrust og power koefficient, hastighedstrekant for
et vindmølleblad, princippet bag BEM metoden. Simple bjælkeformler
for vindmølletårnets bevægelse, egenfrekvens og strukturel
resonans, snitkræfter i vinger og tårn. Galileis square-cube lov
for spændinger, design/valg af kompositmaterialer, brug af metaller
i vindmøller, metal og kompositmaterialer træthed. Generatortyper
og virkemåde, den mekanisk-elektriske kobling mellem rotor og
elnet, transmission, balanceringsproblemet i elnettet. Introduktion
til videregående kurser og forskning i vindenergi.
Bemærkninger
Kurset gennemføres som en blanding af forelæsninger, hands-on
øvelser og rapportarbejde i grupper på 2 studerende.
Sidst opdateret
02. maj, 2024