Overordnede kursusmål
At give de studerende:
- et overblik over de mest basale maskinelementer
- et grundlag for dimensionering eller valg af maskinelementer til
en maskinkonstruktion ud fra krav til elementets funktion.
- et grundlag for at forstå elementets funktionsprincip.
- et overblik over analyse- og dimensioneringsmetoder for de
udvalgte maskinelementer.
- forståelse for mulige fejlfunktionsmåder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for egenskaber og karakteristika af basale
maskinelementer.
- Redegøre for belastninger og øvrige driftsforhold for de
komponenter som indgår i et maskinteknisk produkt.
- Identificere maskinkomponenter, som er kritisk belastet.
- Beskrive og anvende de modeller og analysemetoder, der danner
grundlag for dimensionering af de basale maskinelementer.
- Dimensionere maskinelementer ved anvendelse af den klassiske
mekanik og styrkelære.
- Angive krav til materialer og funktionsflader for de
komponenter, som indgår i maskintekniske produkter.
- Anvende de standarder, som sætter rammerne for maskinelementers
dimensionering, herunder DS-, DIN-, EN- og ISO-standarder.
- Specificere tolerancekrav til maskinelementer og
maskinsystemer.
- Læse og forstå faglitteratur indenfor
maskinelementområdet.
Kursusindhold
Analyse og dimensionering af en række almindeligt forekommende
maskinelementer.
Samlemetoder. Skrueforbindelser. Formlåste og friktionslåste
aksel-nav forbindelser, herunder kiler, fjedre, mange-not og
krympe- og presforbindelser.
Elastiske elementer, herunder skruefjedre, spiralfjedre,
tallerkenfjedre og gummifjedre.
Akslers udformning og dimensionering.
Lejringer. Analysemetoder for valg af rulningslejer. Introduktion
til glidelejers dimensionering.
Diameter- og længdetolerancer for maskinelementer ud fra
funktionskrav. Geometriske tolerancer (Geometrisk produkt
specifikation).
Sidst opdateret
02. maj, 2024