30561 Fysisk Geodæsi
2024/2025
Overordnede kursusmål
Jordens tyngdefelt varierer fra sted til sted afhængigt af
undergrundens sammensætning. Variationerne påvirker Jordens form og
bevirker blandt andet, at vandet i havene ikke følger en simpel
flade. Geoiden er en tyngdeækvipotentialflade, som beskriver den
aktuelle nulniveauflade. På land er Geoiden nødvendig for at kunne
bestemme fysiske højder med satellitpositionering.
Målet med kurset er at give de studerende et godt kendskab til de
matematiske modeller og metoder, der ligger til grund for
beskrivelse af Jordens geometri og tyngdefelt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Analyser og beskriv sammenhængden mellemn Jordens tyngdefelt og
Jordens form
- Planæg og udfør en tyngdeopmåling samt netværksudjævning
- Nævn de fysiske processer som bidrager til tidslig variation i
Jordens tyngdefelt samt deres omfang og tidsskala
- Nævn de parametre som definerer en ellipsoide og idenfificer
forskelle mellem tyngdedisturbanser og tyngdeanomalier
- Anvend frilufts- og terræn-reduktioner og beskriv Pratt-Hayford
og Airy-Heiskanen isostatiske reduktioner
- Beregn geopotentialet og afladte variable fra sfærisk
harmoniske modeller. Beskriv sammenhængen mellem sfærisk harmoniske
funktioner, "mesh grids" og rumlig opløsning.
- Beskriv hvordan satellitbaserede metoder bidrager til kendskab
af Jordens tyngdefelt og Jordens form
- Beskriv forskellen mellem forskellige typer af højdesystemer,
identificer de associerede referenceflader og vær istand til at
transformere mellem disse
- Forklar begreberne geoide og kvasigeoide og de vigtigste
modelleringsteknikker ved geoidemodellering.
- Beskriv en relationen mellem geometrisk nivellement og
gravimetrisk geoide/kvasigeoide
- Vær i stand til at modellere en kvasigeoide med to forskellige
metoder (sfærisk FFT og kollokation)
Kursusindhold
Kursets omhandler: Jordens tyngdefelt, måling af tyngdefelt på land
samt fra fly og satellit, beregning af geoide, samt satellitter og
deres bevægelse i tyngdefeltet. Kurset har endvidere elementer i
geostatistik og estimering.
Sidst opdateret
02. maj, 2024