Overordnede kursusmål
At udvikle den studerendes selvindlæringsevner samt at øge
kendskabet til aktuel litteratur inden for den studerendes
ph.d.-projekts fagområde og relaterede områder. Kursets formål er
desuden at forbedre den studerendes videnskabelige
kommunikationsformåen samt at fremme diskussioner om aktuelle emner
inden for forskningsområdet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- præsentere, diskutere og evaluere aktuelle emner i
tidsskriftsartikler.
- præsentere og evaluere moderne begreber indenfor auditiv
modellering.
- forklare de perceptuelle konsekvenser af forskellige typer
høretab.
- karakterisere state-of-the-art eksperimentelle målemetoder af
auditiv opfattelse
- diskutere muligheder og begrænsninger for forskellige objektive
målinger af auditive funktioner, såsom otoakustiske emissioner,
auditivt fremkaldt potentialer og funktionel magnetisk resonans
billeddannelse (fMRI).
- evaluere kodningsprincipper og kompensationsstrategier i
moderne høreapparater og cochlear implantater.
- Forklare hørbarhedens, frekvensselektivitetens og den temporale
signalbehandlings rolle for tale- og melodigenkendelse i stilhed og
i støjfyldte omgivelser.
- diskutere audio-visuel informationsintegration i
taleopfattelse.
Kursusindhold
Kurset behandler aktuelle ideer indenfor teoretisk og eksperimentel
høreforskning. Disse inkluderer emner relateret til:
- auditiv modellering
- cochleare transformationer
- optagelses- og genereringssteknikker for auditivt fremkaldte
potentialer og otoakustiske
emissioner
- perceptuelle implikationer af høreskade
- taleopfattelse og signal detektion i komplekse lydmiljøer
- hørelsens neurale korrelater,
- tekniske og kliniske anvendelser af auditive modeller
- koncepter indenfor retningsbestemt hørelse
- signalbehandlingsprincipper for høreapparater og cochleære
implantater
Hver studerende afholder to mundtlige foredrag i løbet af året. Det
ene resumerer og diskuterer formål, metoder og nøgleresultater i
udvalgte nyligt publicerede artikler fra højtprofilerede
internationale tidsskrifter med vægt på resultaternes konsekvens
for fremtidig forskning.
Det andet foredrag vil fokusere på den enkelte ph.d.-studerendes
forskningsemne og emner der relaterer til det.
Sidst opdateret
02. maj, 2024