Overordnede kursusmål
Kurset giver den studerende en anvendelsesorienteret forståelse af,
hvordan digitale systemer er opbygget og fungerer i praksis.
Endvidere skal kurset give forudsætninger for selvstændige studier
af emner relateret til digitale systemer og deres anvendelse i en
sundhedsteknologisk kontekst.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- anvende fagtermer korrekt inden for digitale systemer og
kommunikation
- forklare opbygningen af digitale systemer og samspillet mellem
deres centrale komponenter (fx brugergrænseflader, backend,
databaser)
- redegøre for, hvordan digitale løsninger udvikles fra idé til
implementeret system (behov, koncept, design, implementering)
- anvende grundlæggende principper for brugercentreret design (fx
behovsafdækning, personas, scenarier, usability og
accessibility)
- anvende grundlæggende modellering og systembeskrivelse (fx UML
på overordnet niveau)
- forklare principper for kommunikation mellem systemkomponenter
(fx klient-server arkitektur og grundlæggende
netværksforståelse)
- beskrive hvordan data lagres, struktureres og håndteres i
digitale systemer (databaser og dataflow)
- forklare centrale sikkerheds- og privatlivsproblematikker i
digitale systemer
- analysere og beskrive et digitalt system med udgangspunkt i
dets komponenter og samspil
- planlægge og strukturere udviklingen af en digital løsning som
en del af et projektarbejde (opgaver, opdeling og
koordinering)
- relatere kursets begreber og metoder til udvikling af en
konkret digital løsning
- deltage i en faglig diskussion inden for kursets
område
Kursusindhold
Introduktion til digitale systemer og systemarkitektur:
- Udvikling af digitale løsninger fra idé til implementeret system
- Brugercentreret design og behovsafdækning (fx personas,
scenarier, usability og accessibility)
- Grundlæggende modellering og systembeskrivelse (fx UML på
overordnet niveau)
- Digitale værktøjer og platforme til opbygning af systemer
- Brugergrænseflader og interaktive systemer
- Klient-server arkitektur og kommunikation mellem systemer
- Grundlæggende netværksforståelse, herunder Internet, DNS og
centrale protokoller på et overordnet niveau
- Datahåndtering og databaser
- Introduktion til sikkerhed og privatliv i digitale systemer
- Introduktion til deployment og anvendelse af simple digitale
systemer
- Analyse og beskrivelse af digitale systemer
- Grundlæggende projektstruktur og planlægning i udvikling af
digitale systemer
- Integration af ovenstående i projektarbejde
Litteraturhenvisninger
- Eventuelle bøger, der skal anskaffes, fastlægges ved kursusstart.
- Relevante artikler, værktøjer samt andre materialer fra
internettet.
Bemærkninger
Energiteknologi og computer science
Sundhedsteknologi: 3. semester
Kurset bygger videre på de grundlæggende IT kundskaber den
studerende har tilegnet sig på kursurne 62420 og 62450.
Sidst opdateret
04. maj, 2026