62521 Design-build projekt
2026/2027
Overordnede kursusmål
I design-build projekt skal de studerende designe og udvikle deres
eget koncept for et medicinsk udstyr ud fra patientens behov og
markedssituationen. En studerende, der har opfyldt kursets mål, vil
være i stand til at analysere, evaluere og specificere krav til et
medicinsk udstyr i overensstemmelse med standarder og regler for
udvikling af medicinsk udstyr. Derudover vil de lære at fremstille
prototyper og "minimal viable products" samt anvende
forskellige brainstormingsteknikker. Endelig vil de studerende
arbejde i grupper for at gennemføre projektet og vil være i stand
til at planlægge, implementere og drive de tjenester, der kræves
for at bringe et medicinsk udstyr på markedet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- analysere og vurdere et behov for produkt, proces eller system
indenfor sundhedsområdet
- specificere et produkt, proces eller system indenfor
sundhedsområdet
- specificere et produkt, proces eller system, indenfor
sundhedsområdet, under hensyntagen til standarder indenfor
sundhedsvæsenet
- specificere et produkt, proces eller system, indenfor
sundhedsområdet, under hensyntagen til bæredygtighed
- specificere et produkt, proces eller system under hensyntagen
til økonomiske begrænsninger
- planlægge designet af et produkt, implementeringen af et
produkt eller system, under hensyntagen til gennemførelse i en
projektgruppe med flere deltagere
- gennemføre designet af et produkt, implementeringen af et
produkt eller system, ved anvendelse af
projektledelsesværktøjer
- analysere, specificere og implementere en plan for drift af
produkt, proces eller system under hensyntagen til økonomi,
bæredygtighed og standarder indenfor sundhedsvæsenet
- dokumentere et samlet projektforløb, der tillader overdragelse
af produkt, proces, eller system.
Kursusindhold
I design-build projekt skal de studerende designe og udvikle deres
eget koncept for et medicinsk udstyr ud fra patientens behov og
markedssituationen. Kurset strækker sig over 13- og 3-ugers
perioden. I 13-ugers perioden vil de studerende følge forelæsninger
og udvikle deres eget koncept for et medicinsk udstyr. I 3-ugers
perioden vil de studerende implementere en prototype af konceptet
for det medicinske udstyr samt skrive en rapport, der beskriver
konceptet, teorien bag det og »sælger« det.
Bemærkninger
Sektion for Energiteknologi og computer science
Sundhedsteknologi: 4. semester
Sidst opdateret
07. september, 2026