62513 Telemedicin

2026/2027

Det primære undervisningssprog er dansk dog kan lektioner på engelsk forekomme.
Kursusinformation
Telemedicine
Dansk
5
Diplomingeniør
F2A (man 13-17)
Campus Ballerup
Undervisning i klasse med aktiv deltagelse af de studerende. Sessionerne opdeles i præsentation af nyt materiale og løsning af opgaver.
13-uger
F2A, Ved store hold kan eksamen fordeles over flere dage.
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Godkendelse af de stillede øvelser, er en forudsætning for at gå til eksamen.
7-trins skala , ekstern censur
Morten Bak Kristoffersen , mobkr@dtu.dk
Deren Y. Barsakcioglu , dyuba@dtu.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Telemedicin omhandler sundhedspleje, der gives på afstand, således at patienten ikke behøver at tage til klinikken. Telemedicinske systemer anvender teknologi til fjernovervågning af patienter (dvs. overførsel af målinger), algoritmer til analyse af patientdata samt kommunikation mellem sundhedspersonale og patienter.

Kurset har til formål at introducere de studerende til telemedicinske begreber, herunder eksempler fra klinisk praksis. Dette omfatter trådløse teknologier, der anvendes til at etablere kommunikation. De studerende skal planlægge et telemedicinsk system, der forbinder en patient, f.eks. i hjemmet, med en fjernliggende klinik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for de organisatoriske og administrative grundprincipper i det danske sundhedsvæsen.
  • Redegøre for medicinske/fysiologiske principper for etablering af et telemedicinsk system for en given patientkategori med kronisk sygdom.
  • Analysere de organisatoriske og økonomiske aspekter af etablering af et telemedicinsk system for en given patientkategori.
  • Designe og prototype et telemedicinsk system for given patientkategori.
  • Beskrive grundprincipperne for algoritmer til bearbejdning af kliniske data, der kan monitoreres af patienten selv.
  • Redegøre for funktionsblokkene i et trådløst digital kommunikationsnetværk, radiobølgers udbredelse, antenneprincipper og modulations- og kodningsmetoder, herunder beregne et linkbudget for given digital kommunikationsforbindelse.
  • Redegøre for protokoller til trådløs kommunikation og anvende eksempler på trådløse protokoller til trådløs kommunikation.
  • Redegøre for principperne i et kortrækkende ad hoc kommunikationsnetværk med minimalt energiforbrug.
  • Redegøre for principper for energihøstning samt for betydningen af at minimere energiforbrug.
  • Redegøre for og anvende ovenstående principper ved planlægning af telemedicinsk system, herunder kunne identificere det telemedicinske systems person-sikkerhedskritiske elementer.
Kursusindhold
- Anvendelse af telemedicinske teknologier til monitorering og behandling af kroniske sygdomme.
- Nationale og internationale erfaringer med telemedicin, fx ”The Whole Demonstrator Project” i Storbritannien.
- Diskussioner om hvordan man måler fysiologiske parametre for klinisk monitorering og behandling af patienter med kronisk sygdom, fx KOL-, diabets- og hjertesvigts patienter: respiration, lungefunktion, iltmætning, temperatur mm.
- Introduktion til kliniske beslutningsstøttesystemer.
- Trådløse kommunikationsnetværk, antenne, modulation, kommunikationskanal, detektion, bitfejlsandsynlighed, linkbudget.
- Ad hoc kortrækkende kommunikationsnetværk, minimering af energiforbrug for kommunikationsnetværk, metoder til høstning af energi, effektniveauer ved et udvalg af metoder til energihøstning.
- Anvendelse af trådløse WAN (Wide Area Networks), LAN (Local Area Networks), PAN (Personal Area Networks) og BAN (Body Area networks) indenfor telemedicin og sundhedsteknologi.
Kurset bidrager til den grønne omstilling ved at gøre de studerende i stand til at udvikle løsninger der reducerer transport og ressourceforbrug
Bemærkninger
Sektion for Energiteknologi og computer science
Sundhedsteknologi: 4. semester

Mundtlig eksamen baseret på præsentation af miniprojekt, samt diskussion af spørgsmål fra kursets pensum.
Sidst opdateret
04. maj, 2026