Overordnede kursusmål
Vedvarende energiteknologier er tværfaglige discipliner, som kræver
at man kan udvikle systemer, der kan producere, transportere,
levere og gemme energi, pålideligt, økonomisk og miljømæssigt
forsvarligt.
Det overordnede kursusmål er, at introducere de studerende til
grundlæggende energitekniske begreber og sammenhænge indenfor 3
forskellige energiteknologier, vindenergi, solenergi (fotovoltaisk)
og elektrokemisk energilagring.
De studerende vil kunne estimere ydeevnen af energiteknologierne og
kunne vurdere muligheder og begrænsninger af disse teknologier.
Desuden vil de studerende kunne gøre rede for kommercielle
aspekter, som er forbundet med teknologierne.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare betydningen og forskellen mellem energi og effekt
- Opliste forskellige energi former og kan give eksempler på hver
af dem
- Definere en energiteknologi
- Liste de mest almindelige energiteknologier inklusiv deres
fordele og ulemper
- Anvende basale parametre til at dimensionere et anlæg og
estimere den månedlige og årlige energi udbytte for følgende
energiteknologier: vindmøller, solceller
- Beskrive de væsentlige delkomponenter og deres funktion for
følgende energiteknologier: vindmøller, solceller, batterier
- Estimere Levelized Cost of Energy (LCoE) i kontekst af vind- og
sol-anlæg samt Levelized Cost of Storage (LCoS) i kontekst af
energi lagring
- Overordnet dimensionere et samlet energianlæg der inkluderer
både vind- og solenergi samt lagring i form af batterier ud fra et
givet sæt af design kriterier
- Formidle problemstillinger og løsninger ved udformning energi
systemer I kontekst af en virksomhed
Kursusindhold
Kurset giver en introduktion til grundlæggende begreber som energi
og effekt samt en introduktion til energiteknologier. Derefter går
kurset mere i dybden med tre udvalgte teknologier i form af:
vindenergi, solenergi (fotovoltaisk) og elektrokemisk energilagring
(batterier). Målet er at kunne estimere produktion/kapaciteten af
et anlæg samt at kunne beskrive de mest væsentlige delkomponent og
deres funktion.
Undervisningen tager udgangspunkt i en central opgave. Her
undersøges det hvordan man kan dække en mindre bys elektriske
energibehov, ved brug af forskellige energiteknologier. Først
arbejder man med teknologierne hver for sig, og til sidst
undersøger man hvad der sker når de bliver sat sammen i ét system.
Kurset består af forelæsninger og opgaver. Opgaverne kan bruges
direkte i arbejdet med den centrale opgave. Der vil også være tid
til spørgsmål og til at få feedback.
Sidst opdateret
04. maj, 2026