Overordnede kursusmål
Studerende lærer at vurdere energiprojekters feasibility fra både
et samfundsmæssigt og et forretningsmæssigt perspektiv, med fokus
på økonomisk og finansiel feasibility, men også med hensyn til
miljømæssige, reguleringsmæssige og bæredygtigheds-perspektiver.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive indhold og trin i et feasibility-studie af et
energiprojekt.
- Forklare forskellen mellem samfundsmæssig, virksomhedsmæssig,
og bankability feasibility-studie.
- Anvende relevante metoder til at beregne vigtige økonomiske og
finansielle indikatorer såsom kapitalværdi, intern rente,
tilbagebetalingstid, og debt service coverage ratio af et
energiprojekt.
- Udover et projekts økonomisk feasibility, vurdere kort de meste
relevante og vigtigste aspekter i den miljømæssige, samfundsmæssige
og reguleringsmæssige feasibility for et energiprojekt
- Klarlægge og kritisk anvende data fra forskellige kilder
- Vurdere usikkerhed og risici relateret til opnåede feasibility
og bankability resultater ved at lave passende scenarier og
følsomhedsanalyser
- Analysere bærdygtigheden af et projekt i forhold til 'EU
Taxonomy for sustainable activities'
- Uddybe implikationerne af resultaterne fra en
feasibility-studie, for at understøtte beslutningstagere omkring
energi projekter.
- Kritisere de diverse anvendelser af isoleret analyse af et
enkelt projekt, i forhold til en mere omfattende
energisystemanalyse.
- Forklar de centrale sociale faktorer, der påvirker
gennemførligheden af energiprojekter, herunder social accept,
fordelingsmæssig retfærdighed samt rollen af demokratiske processer
og lokalsamfundets inddragelse.
Kursusindhold
Vi introducerer begreberne økonomisk vurdering,
investeringsanalyse, leveliserede energiomkostninger,
projektfinansiering og følsomhedsanalyse. Kurset berører også kort
andre aspekter af en feasibility‑vurdering, såsom miljømæssige,
sociale og regulatoriske forhold. Gennem undervisningssessioner,
selvstudie med noter og videoer, øvelser og gruppearbejde lærer de
studerende gradvist at opbygge modeller for projektværdiansættelse
og udføre feasibility‑studier. I løbet af kurset arbejder de
studerende i grupper med en relevant case fra energisektoren, som
de samler deres resultater i og præsenterer i en bedømt
gruppepræsentation. Kurset forbereder studerende, der nærmer sig
afslutningen af deres kandidatstudier, på at navigere i et
professionelt arbejdsmiljø, der kræver kompetencer inden for både
ingeniørfag og økonomi, f.eks. i projektledelse.
Litteraturhenvisninger
De studerende vil få adgang til alt undervisningsmateriale gennem
DTU Learn.
Bemærkninger
Det anbefales at kurset tages i sidste år af studierne, helst
umiddelbart inden afsluttende specialeprojekt.
Sidst opdateret
04. maj, 2026