Overordnede kursusmål
Kurset introducerer de studerende til en væsentlig metode til
markeds- og efterspørgselsanalyser. Kursets fokus er at give
studerende kompetencer til at anvende diskrete valgmodeller til at
analysere valg og adfærd, f.eks. i transport- eller energisystemer.
Det dækker hvordan man konceptuelt modellerer adfærd ved hjælp af
en matematisk model, analyserer adfærdsdata og anvender statistiske
modeller til forudsigelser og markedsanalyse.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for de grundlæggende principper bag diskrete
valgmodeller
- Klassificere diskrete valgmodeller og diskutere deres
begrænsninger og styrker
- Analysere adfærdsdata ved hjælp af diskrete valgmodeller
- Benytte software til at estimere diskrete valgmodeller
- Fortolke og sammenligne statistiske analyser af valgdata
- Anvende diskrete valgmodeller til efterspørgsels- og
markedsanalyser
- Beregne værdisætninger og elasticiteter af væsentlige
attributer
- Argumentere for brugen af en specifik model til et specifikt
problem
- Skrive en metodemæssigt korrekt rapport, der beskriver
fænomenet gennem en deskriptiv analyse af data, databehandling,
modelestimering og en kritisk diskussion af resultaterne
Kursusindhold
Kurset består af forelæsninger om metode kombineret med øvelser og
modelanvendelser på adfærdsdata fra forskellige domæner. Den
metodiske del introducerer det mikroøkonomiske grundlag baseret på
stokastisk nyttemaksimering, som danner grundlag for diskrete
valgmodeller. Derudover introduceres de mest almindelige modeller:
multinomiel logit og nested logit, samt mere avancerede modeller,
der er mere realistiske. Anvendelserne fokuserer på, hvordan
modellerne kan anvendes på både observationsdata og hypotetiske
data. Kurset afsluttes med et større projekt, som lægger vægt på,
at den studerende opnår en selvstændig og kritisk forståelse af
metoden.
Litteraturhenvisninger
K. E. Train (2003), Discrete Choice Methods with Simulation,
Cambridge University Press, UK
M. Ben-Akiva and S. Lerman (1985),
Discrete Choice Analysis, MIT Press, Cambridge Massachusetts
Sidst opdateret
04. maj, 2026