Overordnede kursusmål
At give deltagerne brandtekniske forudsætninger og kompetencer til
at varetage en analytisk sagsbehandling af bygge- og
beredskabslovsmæssige tekniske forhold med fokus på relevante
scenarier, risici, operative muligheder og begrænsninger samt
forståelse for myndigheder, herunder beredskabets rolle og ansvar i
den sammenhæng.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare de brandtekniske og beredskabsmæssige principper, der
ligger til grund for vurdering af indsatsforhold i bygge- og
beredskabslovsmæssige sager.
- Redegøre for og anvende metodikker til dokumentation af
byggelovmæssige og beredskabslovmæssige indsatsforhold.
- Dokumentere og sammenligne de byggelovmæssige indsatsforhold i
forhold til beredskabets faktiske materiel og taktik i udvalgt
byggeri.
- Afdække og behandle indsatsforhold ved fravigelser fra de
præaccepterede løsninger i beredskabslovgivningens tekniske
forskrifter.
- Beskrive og anvende risikovurdering i beredskabslovsmæssige
sammenhænge ift. de tekniske og forebyggende bestemmelser.
- Analysere beredskabets operative kapacitet i relation til
konkrete opgaver, herunder vurdering af scenarier og
indsatstaktiske muligheder og begrænsninger.
- Benytte metodikker inden for afdækning og behandling af
relevante lokalplans- og samfundsmæssige risici i forhold til
beredskabets indsatsforhold
- Forklare forskellen mellem indsatstaktisk traditionel (ITT) og
indsatstaktisk utraditionel
Kursusindhold
Kurset indeholder de byggelovmæssige og beredskabsmæssige
indsatsforhold, og dertil knyttede krav om dokumentation og
metodik. Kurset giver en grundig indføring i sagsbehandling,
herunder ATMU (Arbejdsmiljø, Taktik, Materiel, Uddannelse). Kurset
introducerer også risikovurdering ved skadesteder samt
beredskabskapacitet og kvalitet. Indeholder også principper for
slukningskapacitet, herunder nødvendig vandmængde, skum m.v.
Metoder for skadestedsundersøgelse og indsatsevaluering
(dataindsamling m.v) indgår også i kurset. Yderligere indhold er
sporbevaring, brandårsager, dimensionering af de operationelle
forhold (FBIM), redningstaktik, redningsmetoder, standarder (NFPA,
BRE, SFPE), brandprøvninger, forståelse for samt beredskabets
interaktion med installationer. Endelig er midlertidige
konstruktioner som stilladser, tribuner, telte og sitecovers
indeholdt i kurset.
Sidst opdateret
04. maj, 2026