Overordnede kursusmål
På kurset gives en faglig introduktion til byggeteknologers arbejde
ved at de studerende:
- Opøver discipliner som problemløsning, samarbejde, dokumentation
og præsentation.
- Introduceres til studieformer som forelæsninger, selvstudium,
gruppearbejde og projektarbejde.
- Opnår færdigheder inden for design og forsøg, bygningsmaterialer,
bygningsenergi og konstruktioner.
- Analyserer enkle funktionssammenhænge, disponerer arealer og
foreslår konstruktions- og klimaskærmsopbygning samt dimensionerer
simple tekniske anlæg.
- Fremstiller optimerede og sammenstillede projektforslag i
tegningsform, baseret på overslagsberegninger.
- Bliver fortrolige med grundlæggende forhold og begreber i byggeri
og dansk byggeteknik.
- Får en forståelse af design- og projekteringsfasernes indhold og
ingeniørers medvirken heri.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende grundlæggende byggetekniske principper gennem arbejdet
med et design, herunder skitsering, udformning, konstruktion og
test.
- Identificere og analysere enkle byggetekniske
problemstillinger
- Beregne reaktioner, spændinger og nedbøjninger for simple
konstruktionsdele
- Anvende simple beregningsprincipper for
bygningsenergiforhold
- Identificere byggematerialer og beskrive deres basale
egenskaber, anvendelsesområder og relevans i enkle
konstruktioner
- Vurdere materialevalg i forhold til designudformning
- Gennemføre enkle forsøg, herunder tilrettelægge forsøg,
registrere data og foretage en basal tolkning af resultaterne med
henblik på deres anvendelse i modeller.
- Anvende digitale værktøjer til skitsering og geometrisk
afbildning i forbindelse med typiske projekteringsopgaver
- Anvende simple digitale beregnings‑ eller simuleringsværktøjer
til grundlæggende analyser
- Beskrive og arbejde efter grundlæggende ingeniørmæssige
designprocesser, herunder idéudvikling, iteration, dokumentation og
præsentation
- Indgå i studie‑ og projektarbejde på en struktureret måde,
herunder planlægge, fordele og koordinere opgaver i mindre
grupper.
- Reflektere over egen læring, studiepraksis og
ingeniøridentitet, herunder beskrive egne forudsætninger,
motivation, udviklingsområder og langsigtede mål
Kursusindhold
Kurset er en introduktion til byggeteknologiingeniørstudiet. Ved
miniprojekter indenfor bærende konstruktioner, materialer og energi
indøves problemløsningsteknikker og anvendelse af forskellige
digitale værktøjer.
I et større projekt i 3 ugers perioden gennemgås bygningers
bestanddele og udformning, projekterings- og byggeprocesser,
bygningsdisponering inkl. arealanvendelse, udformning af bærende
konstruktionssystem og klimaskærm.
Der udføres overslagsdimensionering af bygningsdele og udformning
og dimensionering af enkle opvarmningsanlæg, anvendelse af digitale
modeller, fremstilling af tegninger og en projektpræsentation.
I kurset indgår også en introduktion til studieteknikker,
projektarbejde og udlandsophold, ligesom den studerende foretager
en selvevaluering af sin egen læring og studiepraksis og
identificerer personlige udviklingsmål..
Bemærkninger
Kurset er forbeholdt studerende på civilbacheloruddannelsen
"Byggeteknologi".
Sidst opdateret
04. maj, 2026