41734 Geometrisk metrologi og maskintest
2026/2027
Overordnede kursusmål
Kurset fokuserer på at bibringe en systematisk opfattelse af
geometrisk metrologi som beslutningsgrundlag for at styre
konstruktion, fremstilling og funktion, og som stærkt værktøj til
løsning af såvel industrielle og videnskabelige problemstillinger.
Målingers kvalitetssikring understreges med udgangspunkt i den
metrologiske infrastruktur på virksomheds-, nationalt og
internationalt niveau. Derudover håndteres de metrologiske
udfordringer forbundet med karakterisering af værktøjsmaskiners
præstationer (test af værktøjsmaskiner) og fremstillingsprocessers
signatur (procesmetrologi) for at understøtte pålidelig
kompensation af værktøjsmaskiner og overvågning af procesvariabler.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Nævne og vælge egnede måleinstrumenter efter
specifikationer
- Forklare den metrologiske sporbarhed og fortolke de
metrologiske egenskaber nøjagtighed og præcision
- Estimere måleusikkerheden og dokumentere sporbarheden af
dimensions- og geometrimålinger når flere metoder og instrumenter
anvendes
- Verificere tolerancer vedr. dimensioner, geometri og
overfladeruhed
- Klassificere og forholde sig til relevante internationale
dokumenter, med særlig fokus på begreberne og elementerne i det
internationale standardsystem af Geometriske Produkt
Specifikationer (ISO GPS)
- Relatere og vurdere ruhedsparametre udregnede ved hjælp af
profil- og arealmetoder
- Opsummere metoder til test af produktionsmaskiner
- Beskrive og vælge metoder og instrumenter til test af
produktionsmaskiner
- Vurdere produktionssystemernes kapacitet baseret på
maskintestresultater
- Beskrive og vælge metoder og instrumenter til overvågning af
procesvariabler (f.eks. kræfter, tryk, drejningsmoment,
temperaturer, strøm osv.)
- Vurdere pålideligheden af målinger af procesvariabler
- Planlægge og diskutere datapræsentation og
rapportering
Kursusindhold
Kurset undervises over 13 dage og dækker forskellige emner. Hver
kursusdag er afsat til et enkelt emne, for at give en egnet dækning
af 1) Det internationale system af enheder (SI-systemet), 2)
Måleusikkerhed og sporbarhed, 3) Geometriske Produkt
Specifikationer, 4) Koordinatmetrologi (målinger på
koordinatmålemaskiner), 5) Digitalisering og Reverse Engineering),
6) Overflademetrologi, 7) Teknologier til optisk måling, 8)
Toleranceverifikation, 9) Karakterisering af værktøjsmaskiner; 10)
Måling af procesvariabler undervejs.
Sidst opdateret
04. maj, 2026