Overordnede kursusmål
At sætte den studerende i stand til at analysere og bruge
matematisk modellering til at vurdere og konstruere hydrauliske
komponenter og systemer, integrere dem med strukturer og maskiner,
designe regulatorer og give et helhedsindtryk af det mekatroniske
system.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Vælge fluider til hydrauliske systemer ud fra systemkrav.
- Beskrive og vælge komponenter til hydrauliske systemer ud fra
systemkrav.
- Opstille matematiske modeller for stationær og dynamisk
opførsel af hydrauliske komponenter og systemer og integrere dem
med strukturelle og maskindynamiske modeller.
- Analysere og designe hydrauliske systemer ved brug af numeriske
værktøjer fx Matlab/Simulink.
- Udarbejde og anvende styretekniske blokdiagrammer.
- Udarbejde og anvende tilstandsmodeller af hydrauliske systemer
og regulatorer
- Gennemføre linearisering af de ulineære funktioner der
beskriver multivariable maskinsystemer.
- Analysere dynamisk og stationær performance og stabilitet ved
brug af transient og stationær analyse samt frekvensanalyse.
- Designe og tilpasse regulatorer for integrerede mekatroniske
systemer
Kursusindhold
Matematisk modellering, analyse, syntese og konstruktion af fluid
power systemer med hovedvægt på oliehydrauliske systemer.
Integration i mekatroniske systemer, digital data processering,
systemintegration og bevægelsesstyring. Numerisk simulering.
Statiske og dynamiske egenskaber vedr. hydrauliske pumper, motorer,
ventiler, flowstyring, trykstyring, retningsstyring og
servostyring.
Principielle hydrauliske systemer. Hydrauliske drev og aktuatorer.
Loadsensing systemer. Hydrauliske servomekanismer. Stationære og
mobile hydrostatiske transmissioner. Hydrauliske pumpestationer og
akkumulatorer.
Praktiske eksempler på hydraulisk styrede maskinsystemer.
Sidst opdateret
04. maj, 2026