41501 Styrkelære 1
2026/2027
Overordnede kursusmål
At introducere styrkelærens grundlæggende begreber og metoder. At
sætte den studerende i stand til at behandle nogle elementære
problemer vedrørende maskinkonstruktioners styrke- og
deformationsforhold.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Benytte statik til at beregne reaktioner og kraftforløb i
konstruktioner.
- Udregne snitkræfter og snitmomenter i bjælker vha.
fritlegemediagrammer.
- Bestemme spændingsfordeling i bjælker, herunder maksima og
minima.
- Benytte bjælkedifferentialligningen til at beregne
udbøjninger.
- Løse bjælke- og rammeproblemer, statisk bestemte eller
ubestemte, vha. elementartilfælde og superpositionsprincippet.
- Bestemme inertimomenter og bøjningsstivheder.
- Udføre materialevalg, samt valg af bjælketværsnit.
- Benytte Euler søjler ved dimensionering af konstruktioner.
- Beregne spændinger og deformationer ved vridning af runde
stænger.
- Bestemme tværspændinger paa bjælketværsnit.
Kursusindhold
Kræfter, momenter og kraftsystemer. Statikkens hovedsætning.
Belastninger, reaktioner og snitkræfter. Statisk bestemte og
statisk ubestemte konstruktioner. Den énaksede trækprøve. Hookes
lov for énakset spændingstilstand og ren tværspænding. Udbøjning af
simple, elastiske bjælker. Materialevalg. Valg af bjælketværsnit.
Elementartilfælde og superpositionsprincippet. Eulers
søjletilfælde. Vridning af stænger og rør med cirkulært tværsnit.
Simple sammensatte konstruktioner.
Bemærkninger
Kurset er teknologisk liniefag på civil-bachelorlinien Produktion
og Konstruktion.
Sidst opdateret
04. maj, 2026