Overordnede kursusmål
At give deltagerne indsigt i teorier og metoder til beregning af
lydfelter, samt at sætte dem i stand til at vurdere hvilken metode
der vil være den mest hensigtsmæssige for at løse et givet akustisk
problem. At introducere avanceret akustisk måleteknik og akustisk
signalbehandling metoder.
På dette kursus studerer vi lydfelter i rum (med modale,
statistiske, og numeriske metoder), rør (lyddæmpere,
musikinstrumenter, hovedtelefoner) og udendørs. Vi undersøger
udstråling fra akustiske kilder og avancerede målemetoder med
mikrofon-arrays (f.eks. beamforming og akustisk holografi -som gør
det muligt at visualisere lydfelter og studere akustiske kilder),
lydreproduktions samt anvendelse af machine learning i akustik.
Kurset vil give en fysisk forståelse af disse akustiske fænomener
og analysemetoder.
Kurset har en teoretisk og eksperimentel fokus; fænomenerne
studeres teoretisk, og med simulering / laboratoriemålinger. Der er
også en række af gæsteforelæsninger fra forskere, ph.d. studerende
og industrien.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Analysere lydfelter i rør og bølgeledere ved lave frekvenser.
Beregning af lydtransmission i systemer af koblede rør; designe og
analysere lyddæmpersystemer samt karakterisere lydudbredelse i
bølgeledere såsom hovedtelefoner og musikinstrumenter
- Fortolke lydfeltet i et rør, udlede Greens funktion og forklare
de bølgeudbredelsesfænomener som forekommer
- Fortolke lydfeltet i et rum og udlede Green's funktion i et
rum; beskrive og forklare de relevante akustiske processer for
foregår.
- Beskrive og forklare den statistiske model for lydfeltet i et
rum, og hvordan den gør det muligt at forudsige de akustiske
egenskaber i rummet
- Analysere og fortolke lydens hendøen i et rum, baseret på enten
statistisk eller modal rumakustisk teori
- Redegøre for anvendeligheden og begrænsningerne af
energibetragtninger i akustikken, aktive og reaktive lydfelter og
måling af lydintensitet
- Redegøre for udstrålingen fra punktkilder og for hvordan
kohærente kilder påvirker hinanden
- Beskrive og fortolke udtrykket for lydfeltet fremkaldt af en
generel sfærisk kilde
- Udlede og fortolke et udtryk for lydfeltet frembragt af en plan
kilde, både i rummet og i bølgetalsdomænet
- Beskrive den grundlæggende koncepter for akustisk beamforming
og akustisk holografi
- Anvend machine learning til problemer inden for
akustik
Kursusindhold
Lydudbredelse i rør og kanaler (plane bølger og bølger af højere
orden). Bølgeteoretisk og statistisk rumakustik. Måletekniske
anvendelser af efterklangsrum. Måling af akustisk effekt og
intensitet. Numerisk akustik (finite element og boundary element).
Lydudstråling fra punktkilder samt plane, cylindriske og sfæriske
kilder. Spredning af lyd fra faste legemer. Introduktion til
akustisk holografi og "beamforming". Spatial sound,
lydreproduktions teknikker med højttalere arrays,
maskinlæringsmetoder i akustik.
Bemærkninger
Kurset danner en naturlig introduktion til eksamensprojekter.
E-læring anvendes i form af videooptagelser, webbaserede værktøjer
og andre online ressourcer.
Sidst opdateret
04. maj, 2026