Overordnede kursusmål
Kurset har til formål
(a) at give de studerende en avanceret forståelse af astronomiske
fænomener og de underliggende fysiske processer, og
(b) at gøre de studerende fortrolige med aktuel videnskabelig
forskning, således at de kan arbejde på et kandidatprojekt i
astrofysik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- beskrive de vigtigste astrofysiske kilder af elektromagnetiske
og ikke-elektromagnetiske stråling
- skelne mellem de astrofysiske processer, der producerer
højenergistråling og sammenligne deres relative betydning for en
række røntgenkilder
- forklare de fysiske mekanismer, der er involveret i forskellige
stadier af stjerneudvikling for forskellige stjernemasser
- identificere og beskrive årsager til stjernernes variabilitet
og deres observerbare virkninger
- udlede og sammenligne de fundamentale egenskaber for kompakte
objekter (hvide dværge, neutron stjerner, og sorte huller) og
forklare deres dannelse, som det sidste led i en stjernes liv
- udlede og sammenligne egenskaberne for røntgendobbeltstjerner
og den grundlæggende fysik involveret i accretionmekanismen
- forklare forbigående fænomener forbundet med
stjerneeksplosioner og sammensmeltninger af kompakte objekter,
herunder supernovaer og gammaglimt
- beskrive de fænomener, som optræder i midten af aktive
galakser
- forklare og udnytte røntgenobservationer i forbindelse med
galaksehobe.
- anvende teori for at kvantificere astrofysiske egenskaber som
luminositet, flux, temperatur, masse, osv.
- tilegne sig forskningsbaseret viden på observationel
astrofysik
- fremlægge, sammenfatte og fortolke relevante videnskabelige
artikler.
Kursusindhold
Kurset omhandler nogle af Universets mest energirige objekter og
fænomener. Det går i dybden med de forskellige faser af stjerners
udvikling og tilhørende variationer, såsom stjerneoscillationer.
Kurset giver yderligere indsigt i meget energirige astrofysiske
fænomener gennem deres observationsmæssige egenskaber, herunder
tidslige og spektrale variationer. Eksempler omfatter gammaudbrud,
supernovaeksplosioner og deres rester, akkretionsprocesser omkring
hvide dværge, neutronstjerner og sorte huller i
røntgendobbeltsystemer, aktive galakser med et supermassivt sort
hul i deres centrum samt gigantiske galaksehobe.
Højenergi-astrofysik er et meget aktivt område inden for moderne
astronomi, og størstedelen af vores viden om dets objekter stammer
fra observationsstudier. Den nyeste forskning på området, både fra
kursets undervisere og fra internationale samarbejder, præsenteres.
De fysiske processer, termiske såvel som ikke-termiske, der
frembringer den observerede elektromagnetiske stråling, forklares.
Disse højenergiske fænomener udsender også ikke‑elektromagnetisk
stråling, og kurset berører derfor også observationer af
gravitationsbølger.
Litteraturhenvisninger
Udvalgte uddrag af bøger og supplerende forskningsartikler
tilgængelige online.
Sidst opdateret
04. maj, 2026