Overordnede kursusmål
Kurset omhandler de basale koncepter og metoder for udvikling og
anvendelse af optiske billeddannende systemer, med hovedvægt på
hardware (kameraer), interfacing til digitale processeringssystemer
samt anvendelse af et kamera til overvågning, navigation,
medicinske problemstillinger, industriel kontrol eller i andre
sammenhænge.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- designe et selvstændigt billedanalysesystem
- optimere den elektrooptiske enhed
- søge og udvikle en adækvat algoritme til løsning af
måleopgaven
- udføre en udtømmende sceneanalyse
- udføre en tilstrækkelig støjanalyse
- designe og implementere en digital algoritme for analysen
- designe og skalere basisprocessorenheden til systemet
- implementere og fejlchecke den valgte metode
- planlægge, implementere og udføre en verifikation af
metoden
- vurdere den implementerede metode mod alternative
løsninger.
Kursusindhold
I løbet af de første 10 uger gennemgås principperne for
billeddannelse ved projektion, refleksion og refraktion vha. spejle
og linser, samt fysikken for fotoabsorption og elektrontransport i
halvledersensorer, med speciel fokus på CCD og APS sensorer.
Endvidere vil de studerende blive introduceret til analog og
digital processering af elektroniske billedsignalformer og effektiv
anvendelse af softwarebiblioteker.
I den sidste del af kurset fokuseres der på anvendelser og
indlejring af billeddannende systemer i forskellige sammenhænge,
f.eks. anvendelse af algoritmer til objektgenkendelse og
klassifikation i visionbaseret navigation, automatisk detektion og
genkendelse, med specielt fokus på udvikling af autonome robuste
systemer.
Litteraturhenvisninger
Grundbog er: Computer Vision, Richard Szeliski, 2nd Edition, 2022
Herudover noter i filter-teori, kamerateknik, billedanalyse HW og
standard biblioteker.
Bemærkninger
De første 10 uger gives introduktion til teori i auditoriet.
De sidste 10 uger, overlappende teoridelen, arbejdes med
anvendelser i små teams.
Sidst opdateret
04. maj, 2026