Overordnede kursusmål
For at understøtte forståelsen af kolloide systemer samt
grænsefladefænomener i flerfasesystemer får deltagerne i dette
kursus en indføring i relevante målemetoder. De pågældende systemer
er meget komplekse og eksperimentel undersøgelse og afprøvning er
meget udbredt i virksomheder, der fremstiller kolloide produkter og
produkter, der baserer sig på grænsefladefænomener. Dette gælder
blandt ander malings-, fødevare- og farmaceutisk industri. Kursets
mål er at bibringe deltagerne en forståelse af en række fænomener
indenfor kolloid- og grænsefladekemi ved hjælp af eksperimentelle
metoder af industriel betydning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- udføre forskellige typer af målinger på kolloide systemer
- vurdere og begrunde relevansen af forskellige målemetoder til
karakterisering af kolloide systemer
- kombinere kvalitative observationer og kvantitative målinger
til karakterisering af kolloide systemer
- karakterisere kolloide systemer med hensyn til stabilitet
- udføre og analysere målinger af centrale
grænsefladefænomener
- vurdere og begrunde relevansen af forskellige metoder til
måling af grænsefladefænomener
- måle og analysere overflade- og grænsefladespænding
- beskrive og analysere kapillaritet i porøse materialer baseret
på en kombination af eksperimentelle målinger
- dokumentere, analysere og rapportere eksperimentelle resultater
i et videnskabeligt format
Kursusindhold
Deltagerne udfører i mindre hold øvelser, der dækker områderne:
kolloider (herunder dispersioner, opløsninger af makromolekyler og
miceller) og grænseflader. Gennem selvstændige forsøg sammenholdt
med relevant litteratur illustreres de muligheder og begrænsninger,
der ligger i forskellige målemetoder. Øvelserne foregår i tæt
kontakt med igangværende forskning. Blandt de emner som øvelserne
kan omfatte er bl.a. emulsionsstabilitet, kapillaritet,
overfladespænding, kontaktvinkel, mikroemulsioner,
grænsefladespænding, reologi og solubilisering. Rapporter
udfærdiges for alle øvelser. Slutteligt i kurset vil der være en
fælles præsentation og diskussion af de forskellige øvelser.
Bemærkninger
Kurset tages normalt umiddelbart efter kursus 28315
Sidst opdateret
04. maj, 2026