28244 Forbrænding og højtemperaturprocesser
2026/2027
Overordnede kursusmål
At bibringe deltagerne en grundlæggende forståelse af forbrænding
og andre højtemperaturprocesser, herunder dannelse og begrænsning
af miljøskadelige komponenter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opstille masse- og energibalancer for forbrændingssystemer
- Beregne røggasmængde og sammensætning udfra støkiometriske
beregninger
- Anvende forenklede og detaljerede kemiske modeller til at
estimere forbrændingshastighed og dannelse af miljøskadelige
komponenter
- Koble kemisk og termisk analyse af reagerende systemer
- Opstille bevarelsesligninger for reagerende flow
- Gøre rede for konceptuelle og praktiske forskelle mellem
forblandede og diffusionsflammer
- Vurdere effekten af turbulens på forbrændingshastighed
- Opstille og bruge simpel model for dråbefordampning og
forbrænding
- Opstille og bruge simpel model for partikelopvarmning og
pyrolyse
- Opstille og bruge simpel model for koksoxidation
- Anvende ovenstående værktøjer sammen med numeriske
løsningsmetoder til vurdering og optimering af industrielle
højtemperaturprocesser
Kursusindhold
Faget grænser op til såvel kemiteknik som maskinteknik, og
industrielt arbejder både kemi- og maskiningeniører med brændsler
og miljøforhold. Kurset dækker teoretiske aspekter af termisk
omsætning af gasformige, væskeformige og faste brændsler
(forbænding, forgasning, pyrolyse). Udviklede modeller anvendes
ifm. praktiske processer som gasturbiner, motorer, pulverfyrede
anlæg, fixed bed og fluid bed samt en række industrielle
højtemperaturprocesser. Kurset er relevant for udvikling af
bæredygtige højtemperaturprocesser og det vil blive illustreret i
kurset. I løbet af kurset udarbejdes to større kursusopgaver. Der
lægges vægt på rapporteringsteknik. For ikke-kemikere vil der
tidligt i kurset blive givet en introduktion til kemi.
Sidst opdateret
04. maj, 2026