28214 Polymer syntese og karakterisering

2026/2027

Kursusinformation
Polymer synthesis and characterization
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
Juni
Campus Lyngby
Laboratorieøvelser og præsentationer
3-uger
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
7-trins skala , intern bedømmelse
28212 / 28213
Maksimum: 18
Anders Egede Daugaard , Lyngby Campus, Bygning 227 , adt@kt.dtu.dk
28 Institut for Kemiteknik
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
At blive i stand til at udføre almindelige polymerisationer såsom suspension, emulsion, kontrolleret radikal eller ringåbnings polymerisationer samt at opnå praktisk erfaring i karakterisering af polymerer såvel kemisk som fysisk.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Konstruere simple polymerisationsopstillinger på laboratorieskala.
  • Redegøre for brugen af inhibitorer i monomerer og udføre oprensning af monomerer.
  • Udføre suspension, emulsion, kontrolleret fri radikal eller ringåbningspolymerisationer.
  • Udføre studier af polymerisationskinetik og anvend disse data til fremstilling af et specifikt produkt.
  • Anvende og forklare principperne bag oprensningsmetoderne anvendt i polymer syntese.
  • Karakterisere syntetiserede polymerer kemisk ved SEC, FT-IR, NMR og bekræfte strukturen baseret på disse data.
  • Foretage karakterisering af polymerer ved DSC, TGA og reologi og relatere til de fysiske egenskaber.
  • Kombinere teori med praksis og foreslå nye systemer til polymer syntese
  • Diskutere og præsentere "state of the art" litteratur om specifikke polymerisationsteknikker.
  • Reflektere over de udførte polymerisationer og dokumentere det udførte eksperimentelle arbejde på en videnskabelig måde.
  • Præsentere resultaterne i posterform
Kursusindhold
Kurset er delt i 2 dele således at alle grupper indledningsvist arbejder med syntese af lineære polymerer ved suspension samt emulsionspolymerisation. Derefter vælges et kort specialiseringsspor, hvor der kan stiftes bekendtskab med gængse teknikker til syntese af polymerer/​blokkopolymerer (fx en specifik teknik såsom fri radikal, kontrolleret radikal, ringåbningspolymerisation, enzymatisk polymerisation eller mere polymerteknologiske såsom processering eller formulering af elastomerer). Her kan der også arbejdes med bio-baserede monomerer, netværkspolymerer, fremstilling og testning af kompositmaterialer og overflademodifikation.
I alle forløb arbejdes der med oprensning og karakterisering af polymerer. Analyse af de fremstillede polymerer ved SEC, FT-IR, NMR, DSC, TGA og reologi. Strukturbestemmelse baseret på ovenstående teknikker.
Slutteligt skal de udførte eksperimenter dokumenteres og rapporteres i et videnskabeligt format og præsenteres igennem en postersession.
Sidst opdateret
04. maj, 2026