27020 Bioengineering (Polyteknisk grundlag)

2026/2027

Kursusinformation
Bioengineering (Polytechnical Foundation)
Engelsk
5
Bachelor
Kurset udbydes som enkeltfag
E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17)
Kurset udbydes to gange årligt
Campus Lyngby
Forelæsninger, øvelser, gruppearbejde og projektarbejde
13-uger
E2A, F2A
Skriftlig og mundtlig eksamen
Der afholdes en skriftlig eksamen (multiple choice på egen computer, 2 timer), der dækker indholdet af de første 6 uger (Blok I), som tæller 60% af den endelige karakter. I løbet af Blok I og II (uger 1-10) vil der være obligatoriske opgaver, som ikke er bedømt, men som skal gennemføres for at kunne gå til eksamen. Det afsluttende projekt vil være gruppearbejde og evalueret i en posterpræsentation og tæller 40% af den endelige karakter.
Skriftlig eksamen: 2 timer
Alle hjælpemidler - uden adgang til internettet :

Ved den mundtlige eksamen er ingen hjælpemidler tilladt.

7-trins skala , intern bedømmelse
27002.27021
26000/26026/26027/26030/26050/26171 , eller lignende kemikurser. Kurset bør tidligst tages på 3. semester.
Alexander Kai Büll , Tlf. (+45) 4525 4061 , alebu@dtu.dk
27 Institut for Bioteknologi og Biomedicin
28 Institut for Kemiteknik
34 Institut for Elektroteknologi og Fotonik
41 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
47 Institut for Energikonvertering- og lagring
56 DTU Nanolab
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
De senere års teknologiske gennembrud har lagt fundamentet for en æra, hvor biologiske systemer kan anvendes til at løse en lang række samfundsrelaterede udfordringer, og bidrage til bæredygtige løsninger inden for sundhed-, fødevare-, miljø- og energisektorerne. Dette kursus har til formål at give alle bachelorstuderende en introduktion til de biologiske principper og de vigtigste grundlæggende teknologier, som skaber grundlaget for tværgående, biologiske applikationer indenfor de ingeniørvidenskabelige områder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forklare betingelserne for og grundlæggende fysiske egenskaber af liv
  • Forklare proteiners funktioner og roller, og hvordan de kan konstrueres og forbedres.
  • Forklare hvordan 'det centrale dogme' beskriver omdannelsen af digital information til analoge biomolekylære funktioner
  • Beskrive evolution på bagrund af 'det centrale dogme' og viden om cellulær reproduktion
  • Forklare hovedprincipperne for økologi og biologiske samfund med særlig vægt på bakteriesamfund.
  • Beskrive den specifikke rolle for data og datavidenskab inden for biologi og bioteknologi.
  • Beskrive forskellige eksempler på, hvordan biologi inspirerer ingeniørkunst.
  • Beskrive forskellige eksempler på, hvordan biologiske systemer kan sammensættes.
  • Designe og kvantificere en bioteknologisk løsning på en global udfordring.
Kursusindhold
Dette kursus introducerer grundlæggende principper inden for biologi og bioteknologi, der relaterer sig til en bred vifte af discipliner. Kurset introducerer det kemiske grundlag for liv og dets relation til biokemi og enzymer. DNA introduceres som livets universelle informationsbærende molekyle, og de studerende introduceres til, hvordan biologi omdanner sekvensinformation gennem processerne replikation, transkription og translation til kemisk funktionalitet.

Kursusindholdet vil bestå af forelæsninger, diskussioner, øvelser og gruppearbejde. Indholdet vil være struktureret i tre blokke:
- Blok I introducerer de grundlæggende principper og anvendelser inden for molekylærbiologi, evolutionsfænomenet, nogle grundlæggende begreber om økologi og den vigtige rolle, som store datasæt spiller i moderne biologi (uge 1-6).
- I blok II (uge 7-10) vil deltagerne kunne vælge mellem fire spor, der har forskelligt fokus og er organiseret af forskellige afdelinger. De brede fokusområder for de fire spor er biosensing (spor BED), biomimetik og biomaterialer (spor MIM), miljømæssig bioengineering (spor ENV) og simuleringer og kontrol af biologiske systemer (spor SIM).

- Blok III vil bestå af et gruppeprojekt, der inkorporerer temaer fra Blok 1 og 2. Projektet vil blive udført i tværfaglige grupper på 6 studerende og evalueret ved en posterpræsentation på kursets to afsluttende moduler (kl. 12-18).
Litteraturhenvisninger
Kursuskompendium og anden relevant litteratur (f.eks. forskningsartikler) vil blive gjort tilgængelig.
Sidst opdateret
06. august, 2026