25205 Elementære modeller og statistik i R
2026/2027
Obligatorisk kursus, Diplomingeniørretning
Fiskeriteknologi
Overordnede kursusmål
Kurset er en introduktion til modellering i biologien, med fokus på
statistiske og dynamiske modeller. Det omfatter enkle statistiske
analyser, opstilling og analyse af differentialligninger med
udgangspunkt i biologien, numerisk analyse i R, og enkle metoder
til estimation af parametre i disse modeller ud fra observerede
tidsrækker.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Installere, indlæse og anvende basale faciliteter i
statistikprogrammet R;
- Foretage elementære statistiske analyser i R, inklusiv
indlæsning af data, beregning af statistikker, og præsentation af
resultater
- Anvende R til at simulere stokastiske eksperimenter, der
omfatter diskrete og kontinuerte variable,
- Skrive simple programmer i R
- Beskrive almindelige differentialligninger i biologien, såsom
eksponential og logistisk vækst og von Bertalanffy vækst
- Løse skalære differentialligningsmodeller fra biologien
numerisk v.h.a. R
- Tilpasse differentligningsmodeller til observerede tidsrækker
ved at kalibrere parametre med hånden
- Estimere parametre i differentialligningsmodeller udfra
tidsrækker v.h.a. mindste kvadraters metode.
Kursusindhold
Kurset giver en introduktion til R og modellering af biologiske
systemer. Fokus er på den praktiske brug af R. Vi starter med
installation og setup af R og gennemgår den basale brug af R til
beregning, indlæsning og manipulation af data, grafisk illustration
af data og funktioner, samt simulationer simple analyser. Hvert
trin vil blive trænet via øvelser. De biologiske modeller vil blive
introduceret og R vil blive brugt til at løse, illustrere og
studere disse modeller.
Kurset er opdelt i to dele. Første del omhandler brugen af R og
simple statistiske analyser. Anden del definerer og studerer
almindelige differentialligninger som anvendes til at beskrive
biologiske systemer. Hver del afsluttes med en individuel
afleveringsopgave. Den afsluttende karakter baseres på en samlet
vurdering af de to opgaver.
Sidst opdateret
04. maj, 2026