Formålet med kurset er at give ingeniørstuderende det neurovidenskabelige grundlag, der er nødvendigt for at arbejde med problemstillinger relateret til nervesystemet. Gennem eksempler fra aktuel forskning viser kurset, hvordan relevant neurobiologisk og fysiologisk viden identificeres, hvilke eksperimentelle parametre der er centrale for en given problemstilling, og hvordan metoder anvendt i neurovidenskab kan bruges til at generere meningsfulde data. Målet er ikke at give en fuldstændig uddannelse i neurovidenskab, men at sætte de studerende i stand til at identificere, hvilken viden der er nødvendig for at definere og adressere et ingeniørproblem inden for området. En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• Beskrive de neurobiologiske, fysiologiske og molekylære mekanismer, der er relevante ved ingeniørmæssige problemstillinger relateret til nervesystemet.
• Identificere centrale fysiologiske parametre og biologiske processer, der skal forstås for at definere et målbart neurovidenskabeligt problem.
• Forklare hvordan elektrofysiologiske systemer og biokemiske analyser anvendes til at kvantificere neuronal og neurovaskulær aktivitet i eksperimentelle modeller.
• Beskrive hvordan kontrollerede eksperimentelle paradigmer i patienter struktureres til at undersøge sygdomsrelevante mekanismer.
• Forklare hvordan RNA baserede værktøjer og rationelle peptiddesign strategier anvendes til at modulere og studere biologiske responser i eksperimentelle systemer.
• Analysere hvordan genomiske data og registerbaserede infrastrukturer genererer storskala datasæt, der kan informere mekanistiske spørgsmål i neurovidenskab.
• Evaluere videnskabelige studier med fokus på hvordan relevante teknologier udvælges, anvendes og integreres til at adressere specifikke biologiske problemstillinger.
• Formulere en eksperimentel tilgang hvor relevant fysiologisk viden, måleteknologier og dataanalyse strategier kombineres for at adressere et defineret problem i translationel neurovidenskab.
• Anvende generative kunstig intelligens værktøjer til at opnå baggrundsviden inden for et neurovidenskabeligt emne, kritisk evaluere nøjagtighed og begrænsninger i forhold til videnskabelig litteratur samt vurdere hvordan sådanne værktøjer kan understøtte hurtig tilegnelse af nødvendig viden ved nye problemstillinger.

Kurset introducerer fysiologiske og patofysiologiske principper, der danner grundlag for teknologisk udvikling inden for translationel neurovidenskab. Hovedpine og migræne anvendes som eksempler på forskningsområder til at illustrere, hvordan neurovaskulære og sensoriske mekanismer kan undersøges med avancerede eksperimentelle metoder. Studerende arbejder med videnskabelige artikler og case baseret materiale for at analysere, hvordan neurovidenskabelig forskning formulerer mekanistiske spørgsmål, og hvordan eksperimentelle tilgange vælges til at undersøge disse. Gennem disse cases lærer de studerende at identificere eksisterende viden om et biologisk problem, hvilke neurobiologiske mekanismer der er relevante, og hvilke fysiologiske parametre der skal måles for at undersøge dem.

Studerende introduceres til eksperimentelle metoder anvendt i translationel neurovidenskabelig forskning, herunder elektrofysiologiske målinger, metoder til kvantificering af neuronal og neurovaskulær aktivitet samt kvantitative biokemiske analyser af neuropeptider og proteiner. Metoderne diskuteres i relation til den biologiske information, de genererer, og de mekanistiske spørgsmål, de adresserer. Kliniske forskningsparadigmer gennemført i hospitalsbaserede miljøer inddrages for at illustrere, hvordan humane eksperimentelle modeller struktureres, og hvordan fysiologiske og biokemiske målinger opnås. RNA baserede modulationsværktøjer og rationelle peptiddesign strategier introduceres som eksempler på molekylære tilgange til at manipulere genekspression og receptorsystemer relevante for neuronal og neurovaskulær signalering. Genomiske og registerbaserede datasystemer gennemgås for at illustrere, hvordan storskala datasæt, der afspejler genetisk variation, genregulering og molekylære profiler, bidrager til mekanistisk forståelse af sygdomsrelaterede processer.

Under kurset besøger de studerende mindst ét forskningsmiljø, hvor eksperimentelle metoder inden for translationel neurovidenskab demonstreres i praksis, hvilket giver indsigt i, hvordan måleteknologier og eksperimentelle arbejdsgange implementeres i aktiv forskning. Fagfællebedømte forsknings og review-artikler vil være den primære litteraturkilde. 04. maj, 2026