DTU ønsker, at universitetets forskning skal understøtte en bæredygtig udvikling og i særdeleshed bidrage til at nå FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDGs). Alle ph.d.-studerende på DTU skal derfor opnå en forståelse af bæredygtighed og bæredygtig udvikling, hvilket gør dem i stand til at relatere deres egen forskning til verdensmålene og til at udvikle deres forskning hen imod at bidrage positivt til at indfri dem – både i deres forskning og i deres fremtidige professionelle virke. Som en del af dette læringsmål skal de også have en overordnet praktisk forståelse af CO₂‑beregning og dens forbindelse til planetære grænser. DTU ønsker også, at universitetets ph.d.-studerende kan reflektere over forskningens rolle i den offentlige debat. Alle ph.d.-studerende skal derfor træne deres kommunikationsevner og være i stand til at kommunikere om deres forskning i populærvidenskabelig form til ikke-eksperter. En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• kende til de grundlæggende principper for bæredygtighedsvurdering af teknologier og være i stand til at kommunikere om forskning i offentligheden.
• være bekendt med forskellige gældende definitioner af bæredygtighed og historikken bag bæredygtighedskonceptet og udviklingen af FN's verdensmål)
• forstå vigtigheden af at betragte resultaterne af deres projekt i et systemisk/ livscyklusperspektiv
• forstå vigtigheden af at betragte et bredt udvalg effekter inden for hver af de tre bæredygtighedsdimensioner - miljø, samfund og økonomi
• kunne udføre en bæredygtighedsscreening af dit eget projekt i et systemisk perspektiv
• Forstå de vigtigste karakteristika og begrænsninger ved CO₂‑aftryk, herunder kunne udføre et forenklet CO₂‑aftryk samt fortolke og placere resultaterne i et absolut miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv.
• Definere det konceptuelle rammeværk for absolut bæredygtighedsvurdering og kunne anvende det på klimaændringer.
• forstå hvorfor det er relevant at formidle videnskab og identificere muligheder for at kommunikere
• identificere brugen af indforstået teknisk sprog og oversætte det til et sprog, der er passende i forhold til publikum og kommunikationssituation
• skabe fængslende indhold, både skriftligt og mundtligt
• analysere kommunikationssituationen og skræddersy indholdet derefter
• Mestre teknikker, der forbedrer scenetilstedeværelsen

Kurset introducerer dig til bæredygtighedsbegrebet og FN's verdensmål og til teknologiens rolle i en fremtidig bæredygtig udvikling. Du bliver introduceret til en metode og vejledning i livscyklus-baseret vurdering af bæredygtighedskonsekvenser af forskningsprojekter, og du anvender metoden på dit eget ph.d.projekt (eller alternativt til et foruddefineret forskningsprojekt) og analyserer hvilke bæredygtighedsimplikationer, resultaterne af dit ph.d.projekt kan få. Derudover vil du blive introduceret til CO₂‑beregning og til konceptet om absolut bæredygtighedsvurdering. Du vil anvende CO₂‑beregning på en foruddefineret case study og supplere den med en absolut bæredygtighedsvurdering (kun for klimaændringer) for at opnå praktisk erfaring og forstå den type fortolkning og beslutningsstøtte, der kan udledes af disse vurderinger.

Kurset introducerer dig også til generel kommunikationsteori og praksis og mere specifikt at kommunikere til ikke-eksperter På kurset bliver du introduceret til teori og redskaber til kommunikation. Via praktiske øvelser og gruppearbejde får du mulighed for at træne dine kommunikationsfærdigheder i løbet af kurset. Når du har gennemført kurset, forventes det, at du giver en præsentation enten på et gymnasium eller til et andet publikum af ikke-eksperter.

Kurset er på 2,5 ECTS og omfatter 4.5-5 dages forelæsninger, øvelser og gruppearbejde (forventet 30-35 timer). Der er desuden hjemmearbejde både i forbindelse med forberedelse og færdiggørelse af bæredygtighedsvurderingen og formidlingsopgaven (forventet 35-40 timer).

Medmindre andet er aftalt inden kursusstart med kursusansvarlige, er fysisk fremmøde obligatorisk alle kursusdage. Retningslinje for bæredygtighedsvurdering og udvalgte artikler 04. maj, 2026