10319 Videregående faststoffysik
2026/2027
Overordnede kursusmål
At give den studerende en videgående forståelse af
elektronstrukturen i faste stoffer og nanostrukturer med fokus på
fænomener som kræver en beskrivelse udover en-partikel
approksimationen som er vigtige for forståelsen af f.eks.
exciterede tilstande og materialers vekselvirkning med
elektromagnetiske felter. Kurset vil sætte den studerende i stand
til at læse og forstå moderne litteratur på området og gennemføre
mindre forskningsprojekter indenfor faststoffysik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Definere og forstå tæthedsresponsfunktionen for et system af
vekselvirkende elektroner samt dennes relation til systemets
excitations-energieer.
- Formulere og udlede de analytiske egenskaber af generelle
responsfunktioner inklusiv Kramers-Kronig relationerne mellem real-
og imaginærdelene.
- Diskutere og karakterisere de forskellige typer af elektroniske
excitationer i faste stoffer, inklusiv plasmoner, excitoner og
enkeltpartikel excitationer
- Forklare de væsentligste egenskaber ved
tæthedsresponsfunktionen for den homogene elektrongas
- Beskrive sammenhængen mellem tæthedsreponsfunktionen og den
dielektriske funktion
- Relatere den mikroskopiske dielektriske funktion til de
makroskopiske optiske konstanter som absorptionskoefficienten, det
refraktive indeks samt diskutere rollen af lokale felt
effekter.
- Definere en-partikel Green's funktionen samt selv-energien
og relatere disse til materialets båndstruktur
- Diskutere GW approksimation og hvordan den kan benyttes til
beregning af båndstrukturer.
- Diskutere Bethe-Salpeter ligningen til beregning af optiske
excitationer
- Forklare Hydrogen modellen til beskrivelse af excitoner
- Forklare Berry's fase samt dennes relation til topologiske
isolatorer
Kursusindhold
Andenkvantisering. Tæthedsresponsfunktionen og dennes relation til
den dielektriske funktion. Det kvantemekaniske udtryk for
responsfunktionen; statisk og dynamisk skærmning indenfor Random
Phase Approksimationen (RPA); plasmoner og plasmon-polaritoner; den
elektroniske båndstruktur og kvasipartikelbegrebet; en-partikel
Green's funktionen og selv-energien; GW approksimationen og
kvasipartikelligningen; excitoner og Bethe-Salpeter ligningen;
Berrys fase; topologiske isolatorer.
Litteraturhenvisninger
Solid State Physics by Grosso and Paravicini, 2nd edition
Bemærkninger
Dette er en fortsættelse af den indledende kursus i faststoffysik
Sidst opdateret
18. maj, 2026