Overordnede kursusmål
Målet er at introducere den studerende til fundamentale begreber og
teknikker indenfor symbolsk kunstig intelligens (symbolsk AI) samt
anvende disse indenfor søgning, planlægning, spil,
multiagent-systemer, social intelligens, humanoide robotter og
menneske-robot interaktion. I symbolsk kunstig intelligens arbejder
man med eksplicitte – ofte logiske – modeller af omverden. Dette
giver visse fordele med hensyn til at bygge systemer som kan lægge
planer og ræsonnere logisk, samt giver fordele omkring
forklarlighed og sikkerhed. Desuden vil den studerende blive
introduceret til neurosymbolsk AI: kombinationen af symbolsk AI med
neurale netværk og andre teknikker indenfor maskinlæring.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare forskellen på symbolske og subsymbolske teknikker
indenfor kunstig intelligens, samt forklare neurosymbolsk AI
- Forklare de respektive anvendelsesområder, fordele og ulemper
ved symbolsk og subsymbolsk kunstig intelligens
- Udvælge passende formelle modeller til at repræsentere
tilstande og transitioner i et givet domæne
- Analysere hvilke algoritmer og teknikker indenfor symbolsk
kunstig intelligens der er relevante i forhold til en given
anvendelse
- Implementere simple symbolske AI-metoder til søgning,
vidensrepræsentation, planlægning, spil, multiagent-systemer,
social intelligens, humanoide robotter og menneske-robot
interaktion
- Anvende eksisterende symbolske AI-værktøjer til søgning,
vidensrepræsentation, planlægning, spil, multiagent-systemer,
social intelligens, humanoide robotter og menneske-robot
interaktion
- Analysere hvilke teknikker – symbolske, subsymbolske eller en
kombination – der er nødvendige for at automatisere en given
opgave
- Integrere symbolske og subsymbolske teknikker i en humanoid
robot samt designe og udføre eksperimenter med menneske-robot
interaktion
Kursusindhold
1. Symbolske modeller af omverden: propositionelle tilstande, PDDL,
belief states, epistemiske modeller.
2. Multiagent-systemer og social AI: spilteori, spilteoretiske
ligevægte, modeller for koordination, Theory of Mind,
multiagent-planlægning og plan/goal recognition.
3. Algoritmer på symbolske modeller: informerede søgealgoritmer,
STRIPS-planlægning, søgning under partial observerbarhed og
ikke-determinisme, spilteoretisk søgning, algoritmer til plan/goal
recognition.
4. Symbolsk vs subsymbolsk AI: Styrker og svagheder i symbolsk vs
subsymbolsk AI. Introduktion til kombinationen af symbolske og
subsymbolske teknikker.
5. Anvendelser: Integration af samtlige kursets emner til
anvendelser indenfor socialt intelligente humanoide robotter samt
menneske-robot interaktion.
Sidst opdateret
04. maj, 2026