Overordnede kursusmål
Kurset introducerer de studerende til arbejdet med
problemorienteret projektarbejde (PBL) som en faglig og
læringsmæssig metode. Målet er, at de studerende får en
grundlæggende forståelse for hele projektforløbet: fra idé og
problemformulering til metodevalg, dataindsamling og faglig
analyse. Fokus er på at udvikle praktiske færdigheder i
projektskrivning, samarbejde og metodebevidsthed, som kan bruges
gennem hele uddannelsen og i praksis.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for principperne i problemorienteret projektarbejde
(PBL) og beskrive, hvordan det anvendes i maritime kontekster.
- Identificere og formulere en praksisnær problemstilling og
afgrænse den i forhold til tid, sted og relevans.
- Analysere og forklare et problem ud fra relevante faglige
vinkler – herunder vurdere årsager og konsekvenser.
- Udvælge og anvende relevant faglitteratur og forklare, hvordan
den bidrager til forståelsen af projektets problemstilling.
- Forklare og anvende relevante teorier og begreber i analysen af
et konkret problem.
- Sammenligne og vælge mellem kvalitative, kvantitative og mixed
methods i forhold til projektets formål og spørgsmål.
- Anvende og kombinere forskellige typer empiri (målinger,
observationer, interviews, spørgeskemaer) i arbejdet med
praksisnære data.
- Planlægge og strukturere et mindre projekt, herunder forbinde
mål, metode og empiri til en samlet arbejdsproces
- Deltage aktivt i faglig feedback og reflektere over andres og
egne projektdele i peer-review-situationer.
- Reflektere kritisk over egne metodevalg og arbejdsproces og
vurdere, hvordan valgene påvirker projektets kvalitet og
anvendelighed.
Kursusindhold
Problemorienteret projektarbejde (PBL), idéudvikling,
problembaggrund, problemanalyse, problemformulering og afgrænsning,
litteratursøgning, teorivalg og faglig begrebsanvendelse,
metodeforståelse (kvalitativ, kvantitativ og mixed methods),
naturfaglig empiri (målinger, logdata, observationer), humanistisk
empiri (interviews, spørgeskemaer), projektplanlægning og
operationalisering, faglig analyse, diskussion, konklusion,
perspektivering samt præsentationsteknik og peer-feedback.
Ovenstående emner behandles med afsæt i maritime problemstillinger.
Arbejdsformen er selvstudie og understøttes af løbende vejledning
og peer-to-peer feedback. De studerende arbejder med selvvalgte
eller tildelte problemstillinger og udvikler gradvist deres
metodebevidsthed og projektkompetencer.
Litteraturhenvisninger
Den gode opgave, Håndbog i opgave-, projekt- og specialeskrivning
Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen, 6.udgave 2022
Bemærkninger
Faget forudsætter, at den studerende selv arbejder aktivt med at
udvikle sin forståelse og anvendelse af metoder og projektstruktur
gennem hele kursusforløbet. Det anbefales, at de studerende bruger
kurset til at opbygge solide fundamentale færdigheder i
problemformulering, metodevalg, empiriindsamling og
projektplanlægning, da disse kompetencer er centrale i al
projektarbejde på uddannelsen – og i særlig grad i forbindelse med
bachelorprojektet. Faget kan anvendes som metodisk grundlag på
tværs af emner og semestre og danner dermed en vigtig del af den
studerendes professionelle udvikling.
Sidst opdateret
28. august, 2025