Overordnede kursusmål
Det naturlige dræningssystem, f.eks. vandløb, søer og fjorde,
påvirker grundvandets kvalitet, som er grundlaget for drikkevand og
vandbehandling. Samtidig påvirkes grundvandsdannelsen af
klimaændringer og den måde, vi håndterer regnvand og afstrømning
af regnvand på. Kurset sigter mod at understøtte en bæredygtig
bymæssig vandforvaltning ved at skitsere samspillet mellem regnvand
og grundvand i vandforsyningssystemer.
Hovedformålet med dette kursus er at udvikle de studerendes
kompetencer inden for kvantitative og kvalitative aspekter
relateret til vandforsyning, med fokus på grundvandsbeskyttelse og
vandbehandlingsteknologier. Dette omfatter hvorledes
miljølovgivnings fører til handlingsplaner, afværge af forurening
og beskyttelse af grundvandsressourcen.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Danne sig et overblik over væsentlige elementer i
grundvandsdannelsen med udgangspunkt i blandt andet klimaændringer
og ændret håndtering af regnvandsafledning.
- Designe indledende projektering af et vandværk og redegøre
herfor
- Redegøre for og opstille overordnet vandbalanceligning for et
delområde med fokus på sammenhængen med det naturlige
afløbssystem
- Karakterisering kvalitetskriterier af grundvand og
drikkevand
- Redegøre for vandbehandlingsteknologier, herunder de kemiske
processer, som finder sted på vandværker
- Redegøre for trusler mod grundvandets kvalitet
- Redegøre for grundvandsbeskyttelse og indsatsplaner og kende
mest relevant lovgivning for jord, grundvand og vandforsyning
- Analysere og anbefale løsninger vurderet i forhold til
bæredygtighed, understøttet af multikriterie og LCA baserede
metoder
- Reflektere over og begrunde valg af løsninger
- Redegøre for gruppens samarbejde med særlig fokus på
interaktion med eventuelt udenlandske studerende
Kursusindhold
Danmarks drikkevandsforsyning dækkes altovervejende af grundvand. I
hele landet er der fokus på at udvikle nye metoder til at sikre god
vandkvalitet til forsyningen. I dette kursus lærer du om design af
vandbehandlingsanlæg. I kurset lærer du også, hvordan man beskytter
grundvandsressourcen i forbindelse med de 17 verdensmål for
bæredygtig udvikling, hele vandkredsløbet og i forhold til
lovgivning om vandplanlægning.
Processer på vandbehandlingsanlæggene, indretning og teknologier.
Klimaforandringers og regnvandshåndteringens indflydelse på
grundvandsressourcen og vandbalancen.
Grundvandsbeskyttelse og handlingsplaner.
Vandindvinding, kemi og vandkvalitet samt vandbehandling for at
sikre drikkevandskvaliteten.
Lovgivning og planer, der understøtter beskyttelsen af grundvand:
EU's vandrammedirektiv og relateret dansk lovgivning.
Litteraturhenvisninger
Vandforsyning, Nyt teknisk forlag, seneste udgave
Rapporter og anvisninger fra Miljøstyrelsen, mst.dk
Love og bekendtgørelser fra retsinformation, retsinfo.dk
Reports from Danish regions environment and resources. Regionernes
videncenter for miljø og ressourcer, miljoeogressourcer.dk/
The US environmental protection Agency epa.gov
For Exchange students is recommended:
Water Resources Engineering, Wiley
Water Works Engineering, Planning, design and operation, Prentice
Hall PTR
Introduction to Environmental Engineering and Science, Pearson
International Edition
Soil and Water Conservation for Productivity and Environmental
Protection, Pearson Education
The US environmental protection Agency epa.gov
Bemærkninger
Sektion for Bygningsteknologi og processer
Byggeri og Infrastruktur: tilvalgskursus
Arktisk Byggeri og Infrastruktur: tilvalgskursus
I kurset anvendes programmerne
GEUS, Jupiter boringsdatabase
PHREEQC- A computer program for speciation, batch-reaction,
one-dimensional transport, and inverse geochemical calculations
Sidst opdateret
02. maj, 2025