47339 Faststof- og strukturkemi
2025/2026
Dette kursus vil gøre dig i stand til at
forstå det grundlæggende forhold mellem elektronisk struktur,
kemisk binding og atomar orden. Din nye viden kan anvendes på en
lang række områder inden for materialevidenskab og teknik, herunder
energiproduktion og lagring, sensorer, nanoteknologi, ioniske
ledere, batterier, membraner, optiske materialer mv.
Overordnede kursusmål
At give en basisviden om uorganiske krystallinske stoffers
opbygning. At give forståelse af generelle sammenhænge mellem
krystallinske stoffers struktur samt kemiske og fysiske egenskaber.
At give kendskab til Røntgendiffraktion og andre analytiske
teknikker til karakterisering og strukturopklaring. At undersøge
forekomsten af krystallinske strukturer i levende organismer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for grundlæggende uorganiske strukturtyper i termer af
koordination og beregne bindingsafstande
- Redegøre for krystalopbygning i termer af symmetrier,
enhedsceller og krystalplaner
- Fortolke rumgrupper i termer af symmetrielementer,
krystalsystemer og punktgrupper
- Bruge krystallografiske databaser for at indsamle og
strukturtegningsredskaber for at præsentere krystallografiske
data
- Redegøre for grundlæggende røntgenspredningsteori og hvordan
den appliceres på pulverdiffraktion
- Forklar de grundlæggende principper for
karakteriseringsteknikker, der er relevante for
faststofmaterialer.
- Udtrykke defekter i Kroger-Vink-notation og beregne
aktiveringsenergier og ledningsevner for ioniske ledere
- Beskrive og analysere ikke-støkiometri og flerdimensionelle
defekter i krystallinske materialer
- Relatere kemiske og fysiske egenskaber til faste stoffers
krystalstrukturer, inkl. magnetiske, elektriske og optiske
egenskaber
- Beskrive krystallografiske strukturer, der forekommer i levende
organismer, herunder flydende krystallinske tilstande.
Kursusindhold
Symmetrier og opbygning af krystallinske stoffer. Strukturtyper.
Defektkemi. Faste stoffers kemiske og fysiske egenskaber.
Røntgenkrystallografi med hovedvægt på pulverdiffraktion.
Eksperimentelt arbejde med pulverdiffraktion. Brug af
krystallografiske databaser.
Litteraturhenvisninger
"Solid State Chemistry", An introduction, 5th Edition.
Lesley E. Smart & Elaine A. Moore.
ISBN: 978-0-367-13572-0
Sidst opdateret
02. maj, 2025