Overordnede kursusmål
Kurset har til formål at give studerende en dybere forståelse af,
hvordan menneskelig adfærd kan studeres empirisk. Kurset udforsker
kortlægning af årsag-og-virkning-forhold gennem eksperimentelle
metoder, analyser af naturligt forekommende data,
valg-eksperimenter til måling af adfærd i relation til
ikke-eksisterende eller komplekse goder samt kvalitativt
feltarbejde. Et centralt tema i kurset er den kontinuerlige
diskussion af den teoretiske forankring, passende valg af empiriske
metoder og potentielle synergier mellem metoder. Vi diskuterer også
etisk brug af metoderne.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forstå forskellen mellem korrelation og kausalitet, og hvorfor
det betyder noget
- Forstå at mange forskellige empiriske tilgange er
komplementariske, og hvordan den viden er central for fremtidigt
arbejde
- Forstå hvad forskellige empiriske metoders styrker og
begrænsninger er
- Diskussion af etiske overvejelser vedrørende empiriske
metoder
- Forstå hvad adfærdseksperimenter er og de forskellige typer af
eksperimenter
- Forklare hvordan naturlige data kan bruges til at informere
beslutningstagere
- Evaluer adfærd via hypotetiske valg
- Forstå kvalitative analyser, og hvordan feltarbejde udføres på
en forsvarlig måde
Kursusindhold
Sektion 1 - Eksperimentelle Økonomiske Metoder:
- Kausalitet: Hvad er kausalitet, hvorfor er det vigtigt, og
hvornår gør det en forskel?
- Eksperimentelt Design: Hvordan kan eksperimenter designes for at
etablere kausalitet, og hvad er de centrale principper bag et
succesfuldt eksperiment?
- Typer af Eksperimenter: Hvilke forskellige typer eksperimenter
findes der, hvad er deres styrker og svagheder, og hvornår bør den
ene type bruges frem for den anden?
- Etiske overvejelser ved økonomiske eksperimenter.
Sektion 2 - Metoder til naturligt forekommende data og etik i
forskning:
- Metoder for beslutningstagere: Analyse og forståelse af naturlige
eksperimenter til beslutningsanalyser. Estimering og kritisk
anvendelse af elasticiteter i politiske analyser.
- Etik i forskning: Etiske overvejelser i design, analyse og
formidling af forskningsstudier.
Sektion 3 - Eksperimentel analyse af hypotetiske valg:
Denne sektion udforsker metoder til at måle folks præferencer for
ikke-markedsvarer og -tjenester, med særlig fokus på den
eksperimentelle analyse af menneskelig beslutningstagning i
hypotetiske valgsituationer. Vi arbejder med hvordan individers
præferencer estimeres og undersøger de etiske overvejelser, der
opstår. Studerende vil få praktisk viden om stated
preference-metoder, såsom kontingent værdiansættelse og
valgeksperimenter, samt revealed preference-metoder.
Sektion 4 - Forskning i menneskelig mangfoldighed ’in the wild’:
- Etnografi (deltagerobservation og interviews in situ)
- Materialeanalyse (netværksanalyse, objektorienteret analyse)
- Værdiansættelseskampe og etik"
Sidst opdateret
15. august, 2025