Overordnede kursusmål
Supply Chain Analytics (SCA) benytter analytiske teknikker fra
statistik, machine learning, matematisk optimering og spilteori for
at forbedre anvendelsen af store datamængder mod forbedret
beslutningstagen og planlægning på tværs af supply chains. Formålet
med kurset er at lære de studerende det grundlæggende i at opstille
analytiske modeller til løsning af supply chain problemer og
indlægge intuition i logikken bag disse værktøjer og deres
potentielle indvirkning på konkurrenceevnen i supply chain.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare fundamental terminologi og koncepter i supply chain
management og supply chain analytics (SCA)
- Beskrive grundlæggende og nødvendige data som input til
forskellige SCA værktøjer og forklare output
- Analysere supply chain planlægning og designproblemer inden for
et SCA framework
- Bedømme anvendelsen af SCA i forskellige situationer
- Anvende og sammenligne SCA værktøjer til løsning af supply
chain planlægning og design
- Benytte analytiske modeller og softwareværktøjer til at løse
strategiske og operationelle problemstillinger inden for
forsyningskæder.
- Anvende metoder og kvantitativ analyse til at udvikle indsigt
og træffe strategiske og operationelle beslutninger.
- Diskutere påvirkningen af SCA på performance af en supply
chain
- Beskrive hvordan SCA kan benyttes til opsamling af vigtig
ledelsesindsigt omkring forbedring af performance i en supply
chain
Kursusindhold
Dette kursus vil introducere de studerende til komplekse netværk
bestående af leverandører, producenter, distributører,
detailhandlere osv., der samarbejder om at bringe et produkt eller
en service til frem kunden. Kurset vil vise, hvordan aktiviteter
inden for forsyningsnetværk effektivt kan designes, koordineres og
integreres ved hjælp af SCA til at øge effektiviteten, reducere
omkostningerne og forbedre kundeservicen. Der tages derfor et
end-to-end perspektiv på styringen og ledelsen af
forsyningskæderne. På den operationelle side vil de studerende
anvende SCA til efterspørgselsprognoser, produktionsplanlægning,
lagerstyring og ordreopfyldelse. På den strategiske og taktiske
side vil SCA blive brugt til netværksdesign, logistik- og
transportplanlægning, leverandørvalg, udformning af
forsyningskontrakter, outsourcing samt vertikalt og horisontalt
samarbejde. De SCA-værktøjer, der anvendes, vil blive hentet fra en
bred vifte af analytiske områder, herunder sandsynlighedsteori,
statistik, maskinlæring, matematisk optimering og spilteori.
Litteraturhenvisninger
LV Snyder and ZJM Shen, Fundamentals of supply chain theory, 2nd
edition, Wiley
Studerende kan købe business cases til en pris, der ikke overstiger
300 DKK.
Sidst opdateret
02. maj, 2025