Overordnede kursusmål
Den studerende opnår viden og kompetencer til at indgå i de
innovative forandringsprocesser, der er en nødvendighed for den
grønne omstilling, herunder: udvalgte teorier og modeller for
innovations- og forandringsledelse på såvel virksomheds- som
sektor/samfundsniveau; udvalgte modeller for produktudvikling og
innovation; metoder og værktøjer til at fremme bæredygtigt byggeri.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Analysere og identificere udviklings- og forandringspotentialer
i forhold til bæredygtighed.
- Analysere og vurdere teknologisk modenhed og markedspotentialer
for bæredygtige innovationer.
- Vurdere og anvende teorier, modeller, metoder og værktøjer til
innovation.
- Planlægge og lede innovations- og forandringsprocesser i
projekter og virksomheder.
- Identificere og vurdere kritiske barrierer og drivkræfter i
innovationsprocessen
- Formulere delmål og leverancer samt opstille milepæle i
innovationsprocessen.
- Identificere, analysere og mitigere mulige ricisi i
innovationsprojekter.
- Vurdere betydningen af ydre systemiske rammevilkår og
incitamentsstrukturer for innovation i projekter og
virksomheder.
Kursusindhold
Transitionsteori og Strategic Niche Management som tilgang til
systemisk forandring af byggesektoren.
Produktudvikling, herunder stage/gate model og Open Innovation.
Organisationsudvikling, herunder Kotter’s 8 step change model.
Forsøgs- og demonstrationsprojekter – hvad kan de, og hvad kan de
ikke?
Certificeringsordninger og cirkulær økonomi som drivkræfter.
Metoder og værktøjer, fx transformative projekter og MCDA-metoder.
De studerende vil møde virksomheder med en klar strategi for
innovationsledelse som led i en grøn omstilling.
De studerende skal relatere kursets indhold og læringsmål til et
konkret projekt, som skal analyseres i forhold til dette. De
studerende samarbejder om projektet i mindre grupper.
Sidst opdateret
27. juni, 2025