41B2C Livscyklusvurderinger og totaløkonomi

2025/2026

Del af videreuddannelsen Master i Bæredygtigt Byggeri.
Kursusinformation
Life cycle assessments and life cycle costing
Dansk
5
Deltidsmaster
April-juni
Forlæsninger med diskussion
Projekarbejde i mindre grupper
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Én grupperapport. Rapporten fremlægges ved en mundtlig gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Helhedsvurdering.
Alle hjælpemidler - med adgang til internettet
7-trins skala , ekstern censur
Tove Lading , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1738 , tlad@dtu.dk
Kim Haugbølle, AAU , khh@build.aau.dk
Vibeke Grupe , vgl@danskeark.dk
Morten Birkved, SDU , morb@igt.sdu.dk
41 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
www.dtu.dk/mbb
I studieplanlæggeren

Tilmelding kun via www.dtu.dk/mbb
Overordnede kursusmål
Målet med kurset er at give den studerende en introduktion til metoder til en helhedsorienteret vurdering af byggeprojekters, komponenters og materialers bæredygtighed bedømt ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier.
Den studerende vil blive i stand til at foretage beregninger og vurderinger ud fra miljømæssige livscyklusvurderinger i en LCA-beregning (Life Cycle Assessment), sociale livscyklusvurderinger i en SLCA (Social Life Cycle Assessment) og totaløkonomiske vurderinger i en LCC-beregning (Life Cycle Costing).
Den studerende vil blive i stand til at diskutere og vurdere de kvantitative og kvalitative resultater af de tre forskellige metoder i forhold til hinanden og relatere dem til praksis gennem en konkret case.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forklare relevansen af at bruge forskellige typer af livscyklusvurderinger (LCA, SLCA og LCC) i forskellige kontekster.
  • Forklare principper for og hovedforskelle mellem relevante standarder og metoder for forskellige typer af livscyklusvurderinger (LCA, SLCA og LCC).
  • Anvende LCA-metoder og værktøjer til at bestemme miljøpåvirkninger og konsekvenser af et byggeri, herunder fastlægge relevant funktionel enhed.
  • Anvende SLCA-metoder og værktøjer til at vurdere de sociale påvirkninger og effekter af et byggeri, herunder fastlægge relevante kvalitative kriterier og indikatorer.
  • Anvende LCC-metoder og værktøjer til at bestemme de totaløkonomiske påvirkninger og effekter af et byggeri, herunder opstille relevante investeringsalternativer.
  • Diskutere, analysere og vurdere LCA-resultaterne, herunder kilderne til de største miljøpåvirkninger i byggeriets livscyklus.
  • Diskutere, analysere og vurdere SLCA-vurderinger, herunder de metodemæssige udfordringer ved at opgøre positive og negative sociale konsekvenser.
  • Diskutere, analysere og vurdere LCC-resultaterne, herunder opstille en prioriteret liste over investeringsalternativer.
  • Diskutere, analysere og vurdere LCA-, SLCA- og LCC-resultaters pålidelighed og usikkerhed over byggeriets livscyklus, herunder metodemæssige begrænsninger og modenhedsgrad.
  • Integrere og præsentere de tre forskellige analyser til en holistisk vurdering af et byggeris samlede miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger og konsekvenser.
  • Designe konkrete forslag til optimering af et byggeris miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger og konsekvenser baseret på en konkret case.
Kursusindhold
Kurset omhandler følgende emner:
- De ressource- og miljøproblemer, som industrialiserede lande står overfor, herunder byggeriets rolle heri.
- Livscyklustankegangen som koncept for en helhedsorienteret vurdering af påvirkninger og effekter på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
- De bagvedliggende principper for LCA-, SLCA- og LCC-beregninger og vurderinger.
- Metoder og værktøjer til livscyklusvurdering (LCA), social vurdering (SLCA) og totaløkonomisk vurdering (LCC) til vurdering af byggeriers miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger og konsekvenser
- Indsamling, behandling og kvalitetssikring af kvantitative og kvalitative data for LCA, SLCA og LCC på byggerier, som det indgår i fx bygningsreglementet og i bæredygtighedscertificering.
Med udgangspunkt i ovenstående vil de studerende kunne foretage beregninger ud fra konkrete cases, samt analysere, sammenligne og vurdere beregningsresultaters usikkerhed og pålidelighed. På baggrund heraf vil de studerende overveje og diskutere alternative løsninger.
Sidst opdateret
27. juni, 2025