Overordnede kursusmål
Målet med kurset er at introducere de studerende til en
international tilgang til bæredygtigt byggeri, set i lyset af
nedenstående:
• en analystisk metode i relation til bæredygtighed
• de grundlæggende parametre for design af bæredygtigt byggeri
• særligt fokus på de parametre, der ikke normalt indgår i
sædvanlige beregninger af bæredygtighed
• særligt fokus på betydningen af fejl og skader i forhold til
bæredygtighed
• særligt fokus på betydningen af materialespild i forhold til
bæredygtighed
• særligt fokus på funktionalitet og arealudnyttelse i forhold til
bæredygtighed
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare og analysere kompleksiteten i forskellige
indgangsvinkler til bæredygtighed.
- Forklare og analysere metoder og løsninger, anvendt i
studieobjekterne.
- Analysere studieobjekterne i relation til såvel den lokale som
den internationale kontekst.
- Diskutere fordele og ulemper ved de forskellige metoder og
løsninger.
- Identificere mulig greenwashing.
- Identificere potentialer for læring vedr. bæredygtighed fra
andre projekter og tilgange til begrebet.
- Analysere de bæredygtige elementer med henblik på at
identificere skismaer og barrierer i kombinationen af forskellige
tiltag.
- Skelne mellem forskellige elementer for bæredygtighed (klima,
social, biodiversitet etc.), prioritere mellem disse og integrere
dem i en samlet løsning.
Kursusindhold
Med udgangspunkt i en studierejse analyseres og behandles
studiemålene ud fra bæredygtighed i bred forstand og ud fra et
generelt helhedssyn.
De studerende skal desuden gennem studierejsen udvide deres netværk
omkring bæredygtigt byggeri også internationalt.
Bemærkninger
Kurset starter i december, og fletter sig ind i andre kurser på
Master i Bæredygtigt Byggeri hen over forårssemestret. Der tages
højde for dette i kursusplanlægningen.
Der tilknyttes en vejleder til hver gruppe. Grupperne vælger selv
deres rejsemål og studieemner efter nærmere aftale med vejleder.
Der afholdes 4-6 onlineundervisninger (halvdags, svarende til de
øvrige kurser på uddannelsen). Her vil de studerende bl.a. møde
ingeniører og arkitekter, der arbejder med bæredygtigt byggeri
rundt omkring i verden.
Sidst opdateret
27. juni, 2025