Overordnede kursusmål
Den studerende vil arbejde praktisk med produktudvikling af en
specifik komponent/device: fra afklaring af tekniske
specifikationer og fremstillingsmuligheder til egentlig produktion
og test af prototype. Slutmålet er produktionen af fungerende
prototyper samt en beskrivelse af komponenten/devicen inklusive
tolerancer, materialevalg og produktionsmetoder.
Efter kurset er den studerende i stand til:
a) At beskrive og anvende metoder til udvikling af specifikke
mikromekaniske komponenter til prototype niveau
b) Evaluere og vælge mikrofremstillingsmetoder til specifikke
komponenter
c) Foreslå tekniske løsninger på produktionsproblemer
d) Præsentere endeligt design og prototyper på en professionel måde
e) At forstå den komplette produktudviklingsproces som understreger
samarbejde, projektledelse og integration
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere og beskrive detaljerede tekniske specifikationer
af mikro mekaniske komponenter baseret på funktionelle krav
- Foreslå forskellige tekniske løsninger og kriterier for at
vælge det bedste
- Anvende “Design For Manufacturing (DFM)” til forskellige
designforslag, og vælge de rette materialer
- Udføre design FMEA (Failure Mode Effect Analysis)
- Prioritere og vælge forskellige design baseret på kriterier
såsom funktionalitet, fremstillingsmulighed og bæredygtighed
- Evaluere udvalgte mikrofremstillingsmetoder baseret på
eksperimenter
- Fremstille CAD-tegninger (både 2D og 3D) til de udviklede
mikromekaniske systemer og eventuelt fremstillingsudstyr
- Fremstille og evaluere funktionelle prototyper ved hjælp af
digital fremstillingsteknikker (f.eks. 3D Printing)
- Præsentere beslutninger og resultater i form af rapport og
præsentationer
Kursusindhold
I dette kursus vil de studerende arbejde med udvikling og
fremstilling af et specifikt mikromekanisk system. Systemet vil
blive baseret på plast og/eller metalliske materialer. De
tilknyttede fremstillingsprocesser omfatter mikrosprøjtestøbning,
hot embossing af mikrostrukturer, CNC fræsning,
mikrognistbearbejdning, electroformgivning, additiv fremstilling,
samling og montage på mikroskala. Udgangspunktet er en række
funktionelle krav, som de studerende skal omsætte til tekniske
specifikationer, tekniske tegninger og prototyper. Produktionen af
prototyperne vil omfatte hands-on aktiviteter med udvalgte
mikrofremstillingsprocesser egnet til Industri 4.0.
Bemærkninger
Kursets indhold vil være delvis knyttet til aktiviteterne på CAMM -
Center for Acoustic-Mekaniske Micro Systems
(www.camm.elektro.dtu.dk)
Sidst opdateret
02. maj, 2025