41636 Design for en cirkulær økonomi
2025/2026
Overordnede kursusmål
Dette kursus introducerer teori, metodologier og praksis relateret
til konceptualisering, design, udvikling og implementering af
cirkulære løsninger. Derudover introduceres teoretiske rammer for
analyse af tekniske og biologiske kredsløb som et middel til at
vurdere, i hvilket omfang en virksomhed er klar til at handle, samt
hvilke handlemuligheder der er tilgængelige. En række industrielle
casestudier vil fungere som casemateriale for kursets
gruppearbejde, som suppleres af akademiske artikler,
kursusmateriale og øvelser.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare hvordan cirkulær økonomi bidrager til bæredygtig
udvikling på mikro-, meso- og makroniveauer
- Beskrive og diskutere potentielle regulatoriske instrumenter og
deres virkninger for at implementere cirkulær økonomi i
praksis
- Analysere nøgleinteressenter i værdikæden samt afgøre, hvilke
mekanismer der er vigtigst for at sikre værdikædeledelse i en
omstilling til cirkulær økonomi
- Udføre kritisk analyse af virksomhedernes parathed vedr.
omstilling til cirkulær økonomi samt anbefale omstillingsruter
- Anvende modellerings- og vurderingstilgange ved implementering
af cirkulær økonomi og vurdere udviklingsbehov
- Konceptualisere innovative forretningsmodeller, der er i stand
til at afkoble værdiskabelse fra ressourceforbrug
- Designe cirkulære produkter og systemer i henhold til et sæt
cirkulær økonomi strategier
- Debatere rollen som intelligente teknologier kan spille for at
facilitere implementering af cirkulær økonomi
- Designe lukkede kredsløbssystemer og forklare en holistisk og
bæredygtig ressourceforvaltning heri
- Håndtere omstillingen til cirkularitet i en organisation med
hensyn til ressourcer, kapacitetsopbygning, planlægning og intern
motivation
- Samarbejde om at løse praktiske problemer i en omstilling til
cirkulær økonomi, ved at kombinere den viden, der er erhvervet i
kursets forelæsninger
Kursusindhold
Kurset er bygget op omkring følgende moduler: definition af
cirkulær økonomi; makroøkonomiske synsvinkler om cirkulær økonomi;
cirkulær økonomi fra både livscyklus- og værdikædeperspektiver;
virksomheders motivation for cirkulær økonomi; cirkulær økonomi
forretningsmodel innovation; cirkulært produkt design; smart
cirkulæritet; lukning af ressourcekredsløb; udarbejdelse af en
omstillingsrute samt konkrete interventioner.
Litteraturhenvisninger
Kursusmateriale + casestudier + litteraturkompendium
Sidst opdateret
02. maj, 2025